Historien om M/S Østbornholm
Fragtskibet
Bygget i Lübeck 1954. 310 tons. Total forlist ved Simrisham 1964
»Østbornholm« kolliderede 14/12 og landsattes 15/12 1964 ved Sveriges sydkyst på rejse fra Nexø til København med stykgods. Fører: Ove Hansen.
Det 345 tons store fragtmotorskib »Østbornholm« af Nexø blev lidt før kl. 6 morgen den 15/12 sat på grund en mil nord for Simrishamn. »Østbornholm« kolliderede om aftenen den 14/12 kl. 22,55 på en position af 13 sømil vest for Hammeren med det 2225 tons store britiske skib M/S »Baltic Star« af London. »Østbornholm« blev ramt i motorrummet og begyndte straks at tage vand ind, men de vandtætte skodder holdt, og skibet holdt sig flydende med agterskibet dybt i søen. Den 11 mand store besætning på »Østbornholm« blev straks efter kollisionen bjærget over på »Baltic Star«, der satte redningsbåde i vandet.
Ved Østbornholmske Dampskibsselskabs generalforsamling i Nexø den 27/4 1965 hedder det i et uddrag af selskabets protokol vedrørende »Østbornholm«s forlis: Da man på »Østbornholm«s kommandobro kl. ca. 22,30 så et modgående skib nærme sig hurtigt, forventede man, at det ville løbe agter om, men da dette ikke syntes at være tilfældet, afgav »Østbornholm« opmærksomhedssignal bestående af en meget lang tone, og da der ikke skete nogen reaktion på det fremmede skib, blev signalet gentaget, og samtidig blev roret lagt hårdt styrbord, således at »Østbornholm« drejede ca. 50 grader styrbord, men umiddelbart efter skete kollisionen, uden at man på det fremmede skib havde foretaget sig noget for at afværge katastrofen. Det viste sig at være det engelske skib »Baltic Star« af London. »Baltic Star« ramte »Østbornholm« i bagbords side, og da det løb med fuld kraft, borede det sig dybt ind i siden på »Østbornholm« lige foran maskinrummet og udfor styrehuset. Vandet trængte hurtigt ind i »Østbornholm«, som hurtigt lagde sig om på siden i en vinkel på ca. 10°.
Forinden var det dog lykkedes besætningen at komme på benene og redde sig op på dækket, hvor man fik frigjort en redningsbåd, som man benyttede. Maskinchef Jacobsen var det dog lykkedes at komme ombord i »Baltic Star« direkte fra »Østbornholm«. Da det fremmede skibs stævn trængte ind i kaptajnens kahyt og ødelagde det meste af styrehuset, gik skibets papirer tabt ligesom besætningen mistede alle deres ejendele.
I sorgen over at have mistet vort gode skib, må vi dog glædes over, at besætningen blev reddet, skrives i protokollen. Fra »Baltic Star« blev der nu forbindelse med Rønne Radio, hvor kaptajn Hansen fik oplyst, at bugserbåden »Sundet« af Malmö var i nærheden og kunne være fremme ved »Østbornholm« i løbet af 10-15 minutter.
Da bugserbåden kom til stede, blev besætningen taget ombord i denne, og der blev skabt forbindelse med et par trosser mellem denne og »Østbornholm«, således at »Østbornholm« kunne bugseres. Skaden var dog så stor, at bugseringen skulle foregå langsomt og med den største forsigtighed, da »Østbornholm« stadig sank dybere og dybere. Det lykkedes dog at få det frem til Simrishamn, men da agterskibet lå så dybt, kunne man ikke bugsere skibet ind i havnen, men måtte sætte det på grund lidt nord for havnen i Tobisbugten. Skibet krængede stadig mere og mere over til styrbord, og kl. ca. 10 lagde det sig om på siden, hvor det tidspunkt havde 3-4 meter over vandet. Bjærgning blev påbegyndt, man forsøgte at redde noget af dets dyre lakselast, og det lykkedes da også at få lidt i land, men skibets krængning gjorde det umuligt at redde nævneværdigt. På et møde hos assuranceselskabet Baltica den 3/3 fik vi oplyst, at bjærgningsselskabet havde opgivet bjærgningen, og at assuranceselskabet anså »Østbornholm« som totalt forlist. Dette betød, at assurancesummen 3 mill. kroner nu ville blive udbetalt, og vi kunne forvente at få pengene anvist den 17/3.
På vagt ved afgangen fra Allinge og indtil kollisionen var styrmand G. P. Larsen med ungmand Carl Olsen på udkig på broen. I motorrummet var 1. maskinmester Flemming Westergaard.
Kaptajn Ove Hansen fortæller: Jeg lå nede i mit kammer, da jeg hørte, at styrmanden gav signal over tågehornet. Jeg for ud af køjen og fik noget tøj på. Da jeg løb ud, kom »Baltic Star«s stævn ind i mit kammer. Glas, plader og maling væltede ned over hovedet på mig, det viste sig, at hele skibets bagbords side var smadret, og lasten, der bestod af 100 tons stykgods, var sandsynligvis ødelagt. Der stod vand i lastrummet. Vi mistede under kollisionen alle vore ejendele, penge, tøj o. s. v. Jeg mistede bl. a. mine briller. - Det engelske skib, der kom fra bagbords side, må have skylden. I loven står, at den der har retten på sin side, skal holde sin kurs så længe som muligt. Da der ikke længere var noget at gøre, beordrede styrmand Larsen, at vi skulle dreje til styrbord, men sammenstødet var uundgåeligt.
Da »Østbornholm« havde svært ved at holde sig flydende ved 5,30-tiden, siger kaptajn Ove Hansen, besluttede vi at sætte skibet på grund. »Sundet« bugserede »Østbornholm« så langt ind på kysten som muligt. Agterskibet stod på grunden, men stævnen flød, så vi var bange for, at skibet skulle kæntre. Det havde nemlig en smule slagside, og hvis vinden var taget til - det var på det tidspunkt stille - var der fare for en kæntring, og så ville det jo blive endnu sværere at bjærge skibet.
Et besætningsmedlem fortæller, at han havde ligget og sovet, da han blev purret. Han nåede ikke at få ret meget tøj på. Også de andre kom på dækket blot iført undertøj midt i den hylende decemberstorm. Det gjaldt også kaptajnen. Søerne slog ind over redningsbåden, så det iskolde vand stod langt op på de bare ben.
I den engelske båd fik de først og fremmest varme og noget te samt de nødtørftigste beklædningsgenstande. Alle mistede alt, hvad de havde om bord.
- Selvfølgelig var jeg bange, siger vor hjemmelsmand, der var ikke meget beskyttelse i den lille redningsbåd i den høje sø, og vi frøs, og vandet skvulpede over hele tiden - men vi blev reddet.
Besætningen på "Østbornho|m" den 14 dec. 1964
Besætningen på Det østbornholmske Dampskibsselskabs fragtskib "Østbornholm" bestod af 11 mand i alt. Det var:
Kaptajn Ove Hansen, Nexø.
Styrmand G. P. Larsen, København.
Maskinchef B. S. Jacobsen, Nexø.
Maskinmester Flemming Westergaard, Nexø.
Donkeymand Valdemar Hansen, Nexø.
Hovmester A. Gummesen, Nexø.
Messedreng Mogens Ebbe Mortensen, Sandvig.
Matros Chr. Sassersen, Nexø.
Matros Børge Nielsen, Nexø.
Jungmand Carl Olsen, Rønne.
Jungmand Ib Mikkelsen, Poulsker.
Det 345 tons store fragtmotorskib »Østbornholm« af Nexø blev lidt før kl. 6 morgen den 15/12 sat på grund en mil nord for Simrishamn. »Østbornholm« kolliderede om aftenen den 14/12 kl. 22,55 på en position af 13 sømil vest for Hammeren med det 2225 tons store britiske skib M/S »Baltic Star« af London. »Østbornholm« blev ramt i motorrummet og begyndte straks at tage vand ind, men de vandtætte skodder holdt, og skibet holdt sig flydende med agterskibet dybt i søen. Den 11 mand store besætning på »Østbornholm« blev straks efter kollisionen bjærget over på »Baltic Star«, der satte redningsbåde i vandet.
Ved Østbornholmske Dampskibsselskabs generalforsamling i Nexø den 27/4 1965 hedder det i et uddrag af selskabets protokol vedrørende »Østbornholm«s forlis: Da man på »Østbornholm«s kommandobro kl. ca. 22,30 så et modgående skib nærme sig hurtigt, forventede man, at det ville løbe agter om, men da dette ikke syntes at være tilfældet, afgav »Østbornholm« opmærksomhedssignal bestående af en meget lang tone, og da der ikke skete nogen reaktion på det fremmede skib, blev signalet gentaget, og samtidig blev roret lagt hårdt styrbord, således at »Østbornholm« drejede ca. 50 grader styrbord, men umiddelbart efter skete kollisionen, uden at man på det fremmede skib havde foretaget sig noget for at afværge katastrofen. Det viste sig at være det engelske skib »Baltic Star« af London. »Baltic Star« ramte »Østbornholm« i bagbords side, og da det løb med fuld kraft, borede det sig dybt ind i siden på »Østbornholm« lige foran maskinrummet og udfor styrehuset. Vandet trængte hurtigt ind i »Østbornholm«, som hurtigt lagde sig om på siden i en vinkel på ca. 10°.
Forinden var det dog lykkedes besætningen at komme på benene og redde sig op på dækket, hvor man fik frigjort en redningsbåd, som man benyttede. Maskinchef Jacobsen var det dog lykkedes at komme ombord i »Baltic Star« direkte fra »Østbornholm«. Da det fremmede skibs stævn trængte ind i kaptajnens kahyt og ødelagde det meste af styrehuset, gik skibets papirer tabt ligesom besætningen mistede alle deres ejendele.
I sorgen over at have mistet vort gode skib, må vi dog glædes over, at besætningen blev reddet, skrives i protokollen. Fra »Baltic Star« blev der nu forbindelse med Rønne Radio, hvor kaptajn Hansen fik oplyst, at bugserbåden »Sundet« af Malmö var i nærheden og kunne være fremme ved »Østbornholm« i løbet af 10-15 minutter.
Da bugserbåden kom til stede, blev besætningen taget ombord i denne, og der blev skabt forbindelse med et par trosser mellem denne og »Østbornholm«, således at »Østbornholm« kunne bugseres. Skaden var dog så stor, at bugseringen skulle foregå langsomt og med den største forsigtighed, da »Østbornholm« stadig sank dybere og dybere. Det lykkedes dog at få det frem til Simrishamn, men da agterskibet lå så dybt, kunne man ikke bugsere skibet ind i havnen, men måtte sætte det på grund lidt nord for havnen i Tobisbugten. Skibet krængede stadig mere og mere over til styrbord, og kl. ca. 10 lagde det sig om på siden, hvor det tidspunkt havde 3-4 meter over vandet. Bjærgning blev påbegyndt, man forsøgte at redde noget af dets dyre lakselast, og det lykkedes da også at få lidt i land, men skibets krængning gjorde det umuligt at redde nævneværdigt. På et møde hos assuranceselskabet Baltica den 3/3 fik vi oplyst, at bjærgningsselskabet havde opgivet bjærgningen, og at assuranceselskabet anså »Østbornholm« som totalt forlist. Dette betød, at assurancesummen 3 mill. kroner nu ville blive udbetalt, og vi kunne forvente at få pengene anvist den 17/3.
På vagt ved afgangen fra Allinge og indtil kollisionen var styrmand G. P. Larsen med ungmand Carl Olsen på udkig på broen. I motorrummet var 1. maskinmester Flemming Westergaard.
Kaptajn Ove Hansen fortæller: Jeg lå nede i mit kammer, da jeg hørte, at styrmanden gav signal over tågehornet. Jeg for ud af køjen og fik noget tøj på. Da jeg løb ud, kom »Baltic Star«s stævn ind i mit kammer. Glas, plader og maling væltede ned over hovedet på mig, det viste sig, at hele skibets bagbords side var smadret, og lasten, der bestod af 100 tons stykgods, var sandsynligvis ødelagt. Der stod vand i lastrummet. Vi mistede under kollisionen alle vore ejendele, penge, tøj o. s. v. Jeg mistede bl. a. mine briller. - Det engelske skib, der kom fra bagbords side, må have skylden. I loven står, at den der har retten på sin side, skal holde sin kurs så længe som muligt. Da der ikke længere var noget at gøre, beordrede styrmand Larsen, at vi skulle dreje til styrbord, men sammenstødet var uundgåeligt.
Da »Østbornholm« havde svært ved at holde sig flydende ved 5,30-tiden, siger kaptajn Ove Hansen, besluttede vi at sætte skibet på grund. »Sundet« bugserede »Østbornholm« så langt ind på kysten som muligt. Agterskibet stod på grunden, men stævnen flød, så vi var bange for, at skibet skulle kæntre. Det havde nemlig en smule slagside, og hvis vinden var taget til - det var på det tidspunkt stille - var der fare for en kæntring, og så ville det jo blive endnu sværere at bjærge skibet.
Et besætningsmedlem fortæller, at han havde ligget og sovet, da han blev purret. Han nåede ikke at få ret meget tøj på. Også de andre kom på dækket blot iført undertøj midt i den hylende decemberstorm. Det gjaldt også kaptajnen. Søerne slog ind over redningsbåden, så det iskolde vand stod langt op på de bare ben.
I den engelske båd fik de først og fremmest varme og noget te samt de nødtørftigste beklædningsgenstande. Alle mistede alt, hvad de havde om bord.
- Selvfølgelig var jeg bange, siger vor hjemmelsmand, der var ikke meget beskyttelse i den lille redningsbåd i den høje sø, og vi frøs, og vandet skvulpede over hele tiden - men vi blev reddet.
Besætningen på "Østbornho|m" den 14 dec. 1964
Besætningen på Det østbornholmske Dampskibsselskabs fragtskib "Østbornholm" bestod af 11 mand i alt. Det var:
Kaptajn Ove Hansen, Nexø.
Styrmand G. P. Larsen, København.
Maskinchef B. S. Jacobsen, Nexø.
Maskinmester Flemming Westergaard, Nexø.
Donkeymand Valdemar Hansen, Nexø.
Hovmester A. Gummesen, Nexø.
Messedreng Mogens Ebbe Mortensen, Sandvig.
Matros Chr. Sassersen, Nexø.
Matros Børge Nielsen, Nexø.
Jungmand Carl Olsen, Rønne.
Jungmand Ib Mikkelsen, Poulsker.
