HV Jørgensens arkiv på Ø-arkivet rummer mange originale arkivalier fra Anden Verdenskrig. Emnet optog HV meget, han var med til at skrive Bornholms Museums bog "Bornholm i Krig 1940-1946", hvor jeg var pennefører. Nu er det faldet i mit lod at ordne HV's arkiv. Blandt meget andet fandt jeg Martin Pedersens beretning om begivenhederne i Nexø, som I kan se/læse her. Martin Petersen, 1898-1969, var bestyrer på Konservesfabrikken, desuden bl.a. luftværnsleder i Nexø og formand for Skov- og Markudvalget i Nexø. På blot 2 1/2 A4 beretter han levende om bombardementerne i Nexø:Fredag Aften den 4. Maj blev Kapitulationsbudskabet modtaget i Nexø som andre Steder, med den største Begejstring.
Ann Vibeke Knudsen
Ann Vibeke Knudsen
Fabriksbestyrer og luftværnsleder Marten Petersen beretning:
|
Lørdag Morgen Kl. 8 samledes Byens Borgere paa Torvet hvor Borgmesteren holdt en kort Tale, mens Kirkeklokkerne ringede.
Om Eftermiddagen Kl. ca. 3 så at sige alle Byens Borgere blandede sig mellem hinanden paa Gaderne, ankom en Konvoj af Landgangsbaade fyldt med tyske Flygtninge, hovedsageligt Tropper uden Vaaben. Baadene var saa fuldt lastede, at der ikke var Siddepladser nok, men de stod ret op og ned over hele Dækket tæt samenstuvet. Paa det Tidspunkt blev Jeg, i min Egenskab som Fmd. for Mark- og Skovudvalget, kaldt til Borgmesteren hvor den tyske Øverstbefalende i Nexø Kapt. Stumpf var til Stede. Min Opgave blev at anvise de ankomne Tropper Lejrplads i Nexø Lyetskov, foreløbig til ca. 3.000 Mand. Der blev dog ved med at ankomme Skibe med Flygtninge og ud paa Aftenen kom en Devision fuldt udrustede Tropper som ikke vilde kapitulere med mindre det blev til de vestlig Allierede. Denne Devision stillede sit Antiluftskyts op langs Strand Nord og Syd for Nexø og det hele saa ret krigerisk ud. |
I andledning af befrielsen blev der den 5. maj sat en flagstang med dannebrog op i lygtepælen midt på Torvet.
|
Paa min Tur i Skoven Søndag Morgen konstaterede jeg, et Flygtningene havde sprængt alle Rammer og havde taget hele Skoven i besiddelse, hvor de nu sad og gjorde'Toilette i den herlige Maj Morgen. De havde ikke varet af Tøjet i meget lang Tid og var tilsyneladende godt lusede, idet man overalt saa dem sidde med nøgne Overkroppe og underkaste deres Undertøj en nærmere Undersøgelse.
Jeg opdagede snart, at de ikke havde Proviant med og imødesaa en Katastrofe, hvis disse ca. 5000 Mand ikke i Løbet af Dagen fik Forplejning. Dette meddelte Jeg til Borgmesteren som lod Meddelelsen gaa videre til Amtet efter at vi havde forhørt hos den tyske Kommandant, om der var tænkt paa Forplejning, hvilket der jo i denne Situation ikke var.
I Løbet af Eftermiddagen ankom der saa en Kommission fra Rønne, udsendt af Røde Kors, som skulde se paa Forholdene. Efter nogle Forhandlinger blev man enig om at give hver afvæbnet Flygtning en Portion varm Mad, hvis Konservesfabriken var i Stand til at lave det. Derom havde Jeg ingen Tvivl, og Jeg fik hurtigt fat i mine folk, saaledes at vi kunne begynde at koge Grød Kl. ca. 18.30. Kl. ca 19.30 kørte vi ud med den første Portion Grød og nu gik det Slag i Slag indtil Kl. ca. 24, da havde vi bespist ca. 5.000 Mand med et Maaltid varm Grød med Mælk. Mandag morgen fortsatte vi Bespisningen, hvorefter det var Meningn, et Flygtningene skulde forelægges det samlede Byraad. Mødet varede til Kl. 12,15, hvor det blev afbrudt af Flyvemaskinelarm, Skyderi og Bombenedslag. Byraadet løb nu ned i Kontorets Boxrum sammen med Personalet og var her under første Bølge.
Som Luftværneleder havde jeg min Plads paa Politikontoret, som skulde være Kommandocentral under en saadan Situation. Sammen med Amtslægen, som var til stede kørte Jeg derned.
Paa det Tidspunkt var de fleste Mennesker naaet hjem til Middag og heldigvis var Skolebørnene, paa nogle enkelte nær, naaet Hjem inden Bomberne faldt.
Bombeflyverne ankom nu i tre Bølger og blev hver Gang heftigt beskudt af de opstillede tyske Batterier. Folk flygtede skrækslagne ud af Byen baade under Bombardementet og imellm Bølgerne, men Tyskerne som var kendt med saadanne Forhold hjalp mange til Rette med at søge Dækning. Selv om man ikke havde mødt nogen særlig Interesse for Luttværnets Opgave som Vejleder under Krigen, var det dog en Tilfredsstillelse at se hvor rigtigt de fleste reagerede.
Man havde haabet paa, at Bonbardementet var overstaaet med dette middags bombardement, og vi gik nu i Gang med at udbedre Skaderne. Selv vilde jeg gerne have Føling med Familien, som Jeg ikke havde hørt noget til, selv om Jeg.havde udsendt et Par Ordonnanser. Dem gik der Panik i saa snart de var ude af Konmandooentralen, og jeg saa dem ikke mere.
Ved første Angreb blev dræbt 6 Tyskere, som de havde slæbt sammen og lagt paa Straa paa en Række ude paa Havnekajen. Tyskerne var lige saa lidt som vi indstillet paa flere Angreb, man havde paa de tyske Skibe taget alm. Arbejde op igen, Spuling af Dæk m.m.
Kl. ca. 18,30 kom næste Angreb som var koncentreret en Havnens Terræn. Her fik Østbornholmske Motorskibe nogle voldsomme Skader, Østbornholm fik en Fuldtræffer Agter saa den lagde sig om paa Siden og Nordbornholm blev læk. Pakhusene ramlede sammen som Korthuse og paa Raadhuset hvor Jeg sad sammen ned en lille Flok Frihedekæmpere rystede det slemt hver Gang, der kom en Bombe.
Jeg opdagede snart, at de ikke havde Proviant med og imødesaa en Katastrofe, hvis disse ca. 5000 Mand ikke i Løbet af Dagen fik Forplejning. Dette meddelte Jeg til Borgmesteren som lod Meddelelsen gaa videre til Amtet efter at vi havde forhørt hos den tyske Kommandant, om der var tænkt paa Forplejning, hvilket der jo i denne Situation ikke var.
I Løbet af Eftermiddagen ankom der saa en Kommission fra Rønne, udsendt af Røde Kors, som skulde se paa Forholdene. Efter nogle Forhandlinger blev man enig om at give hver afvæbnet Flygtning en Portion varm Mad, hvis Konservesfabriken var i Stand til at lave det. Derom havde Jeg ingen Tvivl, og Jeg fik hurtigt fat i mine folk, saaledes at vi kunne begynde at koge Grød Kl. ca. 18.30. Kl. ca 19.30 kørte vi ud med den første Portion Grød og nu gik det Slag i Slag indtil Kl. ca. 24, da havde vi bespist ca. 5.000 Mand med et Maaltid varm Grød med Mælk. Mandag morgen fortsatte vi Bespisningen, hvorefter det var Meningn, et Flygtningene skulde forelægges det samlede Byraad. Mødet varede til Kl. 12,15, hvor det blev afbrudt af Flyvemaskinelarm, Skyderi og Bombenedslag. Byraadet løb nu ned i Kontorets Boxrum sammen med Personalet og var her under første Bølge.
Som Luftværneleder havde jeg min Plads paa Politikontoret, som skulde være Kommandocentral under en saadan Situation. Sammen med Amtslægen, som var til stede kørte Jeg derned.
Paa det Tidspunkt var de fleste Mennesker naaet hjem til Middag og heldigvis var Skolebørnene, paa nogle enkelte nær, naaet Hjem inden Bomberne faldt.
Bombeflyverne ankom nu i tre Bølger og blev hver Gang heftigt beskudt af de opstillede tyske Batterier. Folk flygtede skrækslagne ud af Byen baade under Bombardementet og imellm Bølgerne, men Tyskerne som var kendt med saadanne Forhold hjalp mange til Rette med at søge Dækning. Selv om man ikke havde mødt nogen særlig Interesse for Luttværnets Opgave som Vejleder under Krigen, var det dog en Tilfredsstillelse at se hvor rigtigt de fleste reagerede.
Man havde haabet paa, at Bonbardementet var overstaaet med dette middags bombardement, og vi gik nu i Gang med at udbedre Skaderne. Selv vilde jeg gerne have Føling med Familien, som Jeg ikke havde hørt noget til, selv om Jeg.havde udsendt et Par Ordonnanser. Dem gik der Panik i saa snart de var ude af Konmandooentralen, og jeg saa dem ikke mere.
Ved første Angreb blev dræbt 6 Tyskere, som de havde slæbt sammen og lagt paa Straa paa en Række ude paa Havnekajen. Tyskerne var lige saa lidt som vi indstillet paa flere Angreb, man havde paa de tyske Skibe taget alm. Arbejde op igen, Spuling af Dæk m.m.
Kl. ca. 18,30 kom næste Angreb som var koncentreret en Havnens Terræn. Her fik Østbornholmske Motorskibe nogle voldsomme Skader, Østbornholm fik en Fuldtræffer Agter saa den lagde sig om paa Siden og Nordbornholm blev læk. Pakhusene ramlede sammen som Korthuse og paa Raadhuset hvor Jeg sad sammen ned en lille Flok Frihedekæmpere rystede det slemt hver Gang, der kom en Bombe.
M/S Østbornholm kæntret i havnen efter bombardementet tirsdag den 7. maj kl. ca 18.30. Østbornholm blev nødtørftigt repareret, men blev minesprængt under buksering på vej til værft. Foto fra sidst i maj. Bemærk kajen har også fået nogle anselige skader.
Frihedskæmperne som var samlet paa Raadhuset i Anledning af Befrielsen stillede straks efter første Angreb hele deres Mandskab og Materiel til Raadighed for Luttværnelederen, hvilket var en meget stor Hjælp den og de kommende Dage.
Selv om der var flygtet mange Borgere var der dog en Del tilbage og min Opgave blev nu at sætte mig i Forbindelse med Omegnens Sognefogder og Sogneraadsformænd for at forberede Evakueringen.
Samtidig stod jeg i stadig forbindelse med Komandocentralen i Rønne. Kl. ca. 12 blev det meddelt fra Telefonoentralen, at der var mødt to bevæbnede Tyskere som havde til Opgave at besætte centralen. Samtidig medelte en Frihedekæmper, at en Deling paa ca. 30 bevæbnede tyske Soldater forsøgte at besatte det forladte og aflaasede Posthus.
Jeg søgte saa at komme i Forbindelse med den Øverstbefalende og fik ved en lille Times forhandling udvirket, at Soldaterne blev trukket bort fra de nævnte Steder.
Kl. ca. 4 Tirsdag morgen meddelte Kommandooentralen i Rønne, at Russerne den foregaaende Aften havde nedkastet Flyveblade, hvori de par russisk opfordrede Tyskerne til Overgivelse da de i modsat Fald vilde komme tilbage Kl. 10 Fmd. Da den tyske Kommandant ikke vilde kapitulere paa det Tidspunkt til Russerne, var man i Ronne blevet enige om at totelevakuere Rønne og Nexø Byomraade. Efter denne Meddelelee sendte jeg Bud til Borgmester Harild og foreslog det samme for Nexø Bys vedkommende. Borgmesteren gav mig Ret i, at vi ikke kunde tage Ansvaret for en Udeladelse af Totalevakuering efter denne Advarsel. Frihedskæmperne blev nu sendt rundt i Byen fra Hus til Hus og fik Folk, som ikke selv kunde flygte hjulpet af sted.
Kl. ca. 5 blev der ringet fra Telefoncentralen, at der var beordret Luftalarm, men nøglen til Sirenen var bortkastet, saa denne ikke kunde sættes i Gang.
Frihedskæmperne blev nu forflyttet til "Honannegaard" tæt ved Nexø og selv løb jeg ud på Konservesfabrikken, hvor C.B.U. Kolonnens Sanitetsvogn, Luftværnets Samariterkolonne og min familie var installeret. De blev beordret ud at Byen. Paa Sygehuset fik jeg vækket Sygehuslægen og fik ham sat i Forbindelse med den tyske Øverstkommanderende, saaledes at de danske Patienter og Personale blev evakueret, mens tyske Lager overtog Sygehueet og de ca. 30 tyske Patienter, der var indlagt fra Gaarsdagens Bombardement.
Om Forniddagen hørte man tydeligt Rønne blev bombet, men først Kl. ca. 14,30 kom Turen til Nexø. Dette Angreb var langvarigt med større Bomber en Dagen før og hvad værre var, Russerne anvendte i stor Udstrækning kombinerede Spræng- og Brandbomber.
Selv om der var flygtet mange Borgere var der dog en Del tilbage og min Opgave blev nu at sætte mig i Forbindelse med Omegnens Sognefogder og Sogneraadsformænd for at forberede Evakueringen.
Samtidig stod jeg i stadig forbindelse med Komandocentralen i Rønne. Kl. ca. 12 blev det meddelt fra Telefonoentralen, at der var mødt to bevæbnede Tyskere som havde til Opgave at besætte centralen. Samtidig medelte en Frihedekæmper, at en Deling paa ca. 30 bevæbnede tyske Soldater forsøgte at besatte det forladte og aflaasede Posthus.
Jeg søgte saa at komme i Forbindelse med den Øverstbefalende og fik ved en lille Times forhandling udvirket, at Soldaterne blev trukket bort fra de nævnte Steder.
Kl. ca. 4 Tirsdag morgen meddelte Kommandooentralen i Rønne, at Russerne den foregaaende Aften havde nedkastet Flyveblade, hvori de par russisk opfordrede Tyskerne til Overgivelse da de i modsat Fald vilde komme tilbage Kl. 10 Fmd. Da den tyske Kommandant ikke vilde kapitulere paa det Tidspunkt til Russerne, var man i Ronne blevet enige om at totelevakuere Rønne og Nexø Byomraade. Efter denne Meddelelee sendte jeg Bud til Borgmester Harild og foreslog det samme for Nexø Bys vedkommende. Borgmesteren gav mig Ret i, at vi ikke kunde tage Ansvaret for en Udeladelse af Totalevakuering efter denne Advarsel. Frihedskæmperne blev nu sendt rundt i Byen fra Hus til Hus og fik Folk, som ikke selv kunde flygte hjulpet af sted.
Kl. ca. 5 blev der ringet fra Telefoncentralen, at der var beordret Luftalarm, men nøglen til Sirenen var bortkastet, saa denne ikke kunde sættes i Gang.
Frihedskæmperne blev nu forflyttet til "Honannegaard" tæt ved Nexø og selv løb jeg ud på Konservesfabrikken, hvor C.B.U. Kolonnens Sanitetsvogn, Luftværnets Samariterkolonne og min familie var installeret. De blev beordret ud at Byen. Paa Sygehuset fik jeg vækket Sygehuslægen og fik ham sat i Forbindelse med den tyske Øverstkommanderende, saaledes at de danske Patienter og Personale blev evakueret, mens tyske Lager overtog Sygehueet og de ca. 30 tyske Patienter, der var indlagt fra Gaarsdagens Bombardement.
Om Forniddagen hørte man tydeligt Rønne blev bombet, men først Kl. ca. 14,30 kom Turen til Nexø. Dette Angreb var langvarigt med større Bomber en Dagen før og hvad værre var, Russerne anvendte i stor Udstrækning kombinerede Spræng- og Brandbomber.
Martin Petersen ved hjørnet af Toldbodvej og Toldbodgade den 9. maj 1945, det ses tydeligt at der har været ild i bygningerne.
Allerede ved første Bølge gik der Ild flere Steder i Byen. Da Jeg mente første Angreb var ovre, tog jeg ind til Byen sammen med to Frihedskæmpere for at se paa Skadens Omfang, men blev overrasket derinde af et heftigt Bombardement, hvor vi ved et Under slap fra det med Livet. Bombardementet varede længe og var meget voldsomt. Paa Havnen, hvor et Par tyske Skibe brændte, lød der stadigt Sprængninger af Ammunition, hvilket bevirkede, at man ikke kunde faa Brandkorpset, som var stationeret ved Bodilsker Kirke, ind til Byen, da de troede, det var tidsindstillede Bomber. Tyske Pionersoldater gjorde dog allerede nu et stort Bjergningsarbejde og da Brandvæsenets Materiel kom ind Kl. ca. 7,30 overtog de straks dette og satte al Kraft ind paa at bekæmpe ilden. Kl. ca. 9.30 ankom et slukningetog fra C.B.U. Kolonnen og hjalp til ved Efterslukning, som blev tilendebragt i Løbet af Natten. Onsdag Morgen var Nexø By en hærget By, hele Byens Centrum med de store Forretninger var en Ruinhob. Allerede Onsdag mødte der frivillige Køretøjer og Arbejdere fra hele Bornholm som nu gik i Gang med Oprydningen. Gaderne blev først renset for Glas og Ledninger, saa der kunde færdes, hvorefter der blev opsamlet Forsagere og Ammunition, som ikke var bragt til sprængning. Den følgende Tid var præget af Forholdene, bl.a. blev der oprettet Folkebespisning m.m.
Martin Petersen
Martin Petersen
