Foto af afsejlingen fra Rønne. Det er det foto, som Svend Aage Henriksen blev Præsenteret for, og hvor han bekræftede, at det var sejladsen til Kolberg. Foto stammer fra Jonna Ellagård Hansen, Nexø.
Samlet af Birgitte Borgen Müller Marcussen
Carlshøjvej 56, st. th. 2800 Kongens Lyngby
eller "Almindingen Station", Ekkodalsvejen 3, 3720 Aakirkeby
Mobil 29 64 51 33
Kolberg
Som barn spurgte jeg min far om, hvordan man blev af med tyskerne efter krigen. Han sagde: "Kolberg.", men han uddybede det ikke. Jeg spurgte engang min mor, hvordan hun havde det efter bombardementet. Mor fortalte, at min far havde vagttjeneste på havnen i Rønne og skulle passe på tyske kvinder, der var bange for at blive voldtaget. For nylig fortalte min fætter mig, at min far var en af de genindkaldte danske soldater. Jeg ved, det skete den 10. maj og var gjort nødvendigt, fordi modstandsfolkene var ved at segne under de mange opgaver. I min barndom på "Klippely" (Ekkodalsvejen 6) havde vi på loftet en kasse, som vi børn ikke måtte pille i. Som voksen "arvede" jeg kassen og fandt hjemmesyede frihedskæmperbind, syet af diverse klude. Senere har jeg forstået på Else Marie Juuls dagbog, at netop i Aakirkeby gik Danske kvinder Beredskab (DKB) i gang med at sy frihedskæmperbind af diverse klude til de ny indkaldte soldater, da et sådant bind blev respekteret af russerne. De hurtigt producerede frihedskæmper bind er afleveret til Forsvarsmuseet.
Da jeg i coronatiden begyndte at indsamle erindringsglimt fra russertiden blandt de 80- og 90-årige, stødte jeg igen på stednavnet Kolberg. Jeg besøgte på et lokalarkiv og spurgte til, hvad de havde om Kolberg. Medarbejderen havde aldrig hørt om Kolberg.
Jeg var klar over, at de øjenvidner, som jeg havde talt med, gav viden, som ikke tidligere var skrevet ned. Landbefolkningens børn og unge havde værdifuld viden. Men i mit materiale manglede jeg viden om, hvad der skete på Østersøen i foråret 1945 og i de hektiske majdage 1945. Jeg gik i gang med at finde frem til fiskerbefolkningens fortællinger. Det er lykkedes at få ny viden frem, takket være efterkommerne efter fiskerne.
Det er fiskernes viden, som jeg her vil præsentere. Samtidig skal alle læsere vide, at jeg meget gerne vil kontaktes for at skrive flere erindringsglimt. Jo flere detaljer, jo større viden får vi om bornholmernes fælles historie. Jeg kan kontaktes på mobil 29645133 eller mailadresse [email protected]
Da jeg i coronatiden begyndte at indsamle erindringsglimt fra russertiden blandt de 80- og 90-årige, stødte jeg igen på stednavnet Kolberg. Jeg besøgte på et lokalarkiv og spurgte til, hvad de havde om Kolberg. Medarbejderen havde aldrig hørt om Kolberg.
Jeg var klar over, at de øjenvidner, som jeg havde talt med, gav viden, som ikke tidligere var skrevet ned. Landbefolkningens børn og unge havde værdifuld viden. Men i mit materiale manglede jeg viden om, hvad der skete på Østersøen i foråret 1945 og i de hektiske majdage 1945. Jeg gik i gang med at finde frem til fiskerbefolkningens fortællinger. Det er lykkedes at få ny viden frem, takket være efterkommerne efter fiskerne.
Det er fiskernes viden, som jeg her vil præsentere. Samtidig skal alle læsere vide, at jeg meget gerne vil kontaktes for at skrive flere erindringsglimt. Jo flere detaljer, jo større viden får vi om bornholmernes fælles historie. Jeg kan kontaktes på mobil 29645133 eller mailadresse [email protected]
Kæmning af Bornholm for tyskere
Inselnkommandant von Kamptz, general Wuthmann og oberstløjtnant Binder blev den 9. maj kl. 17.30 sejlet i en sovjetisk motortorpedobåd fra Rønne Havn og ankom samme aften til Kolberg (Jens Andersen: Gerhard von Kamptz- Bornholms sidste tyske kommandant, 2021, side 181).
Driftbestyrer Christoffer Milner (1895-1983) beretter om 10. maj 1945: "De højere russiske officerer var nu ankommet, og amtmanden havde møde med disse på Dams Hotel.[...] Jeg fik af amtmanden til opgave at sørge for, at de 15-20.000 tyske flygtninge, der antoges at opholde sig på øen, snarest muligt blev befordret til Rønne for viderebefordring til tysk-russiske østersøhavne. Direktør Thorkil Lund (Dampskibsselskabet af 1866), der også blev tilkaldt, fik samtidig til opgave at sørge for den søværts transport fra Rønne og videre sydover." "Vi gik straks i gang med hver sit. [...] Al normal toggang blev standset, og i ca. 14 dage kørte vi nu udelukkende tyske civil- og militærpersoner. Vi kørte dem fra Allinge-Sandvig, hvor hotellerne var overfyldte, bl.a. af sårede [...]fra Gudhjem og spec. fra Almindingen, hvor store flygtningeskarer havde søgt ly. Fra Neksø kørte vi henad 1000 flygtninge der parkerede i og omkring Lystskoven i Neksø, til en slags opsamlingslejr i Almindingen, hvorfra de senere transporteredes til Rønne. (Beretning til amtmand von Stemann 9.4.1951, trykt i Bornholms Museum: DBJ. Historien om Jernbanerne på Bornholm, 2007. Side 143.)
O.F. Madsens beretning 20.februar 1951: "Umiddelbart efter Ankomsten til Neksø blev undertegnede anmodet om at indfinde mig paa Homannegaard ved Neksø, hvor Kapt. Wegener og Neksø´s Borgmester samt flere af Byens Byraadsmedlemmer var samlet, og jeg blev anmodet om at foranledige c. 700 Flygtninge transporteret til Hareløkkerne i Almindingen i Løbet af Dagen og Aftenen." "I løbet af Natten blev 700 tyske Flygtninge kørt fra Neksø til Kristianshøj." "De næste c. 10 Dage kørtes flere Gange dagligt med tyske Flygtninge og Saarede Soldater fra hele Øen til Rønne og først den 18`Maj kunne normal Kørsel atter etableres." (Bornholms Museum: DBJ, 2007, side 147.)
Dokument: Regning til De bornholmske Jernbaner, dateret 1945 juli. An Kørsel af 1151,5 km Særtog i Anledning af Transport af tysk Krigsmateriel, tyske Soldater, Flygtninge og Saarede i Tiden 10.-23. maj 1945 a 5,- kr. pr. km. 1151,5 km x 5,- kr. 5.757,50 (Opslag på DBJ-museet i Nexø efter Ludvig Mahlers bog, 1993). Dokumentet bekræfter, at transporten foregik i løbet af 14 dage frem til 23. maj 1945.
Om direktør Thorkild Lund (1895-1954): Efter aftale med de russiske militære myndigheder skulle tyskerne sendes til Kolberg, og med henblik herpå blev alt disponibelt skibsrum på øen, d.v.s. både fiskerbåde og større og mindre motorsejlere, dirigeret til Rønne for sammen med de tilbageværende "66-både", "Østersøen" og "Ella", samt Østbornholmskes "Carl" og redningsdamperen "Vesterhvet" under direktør Thorkil Lunds ledelse at påtage sig denne opgave. (Jørgen Vibe og E.J.Wøldike Nielsen: Aktieselskabet Dampskibsselskabet paa Bornholm af 1866. Udgivet 1966.)
Driftbestyrer Christoffer Milner (1895-1983) beretter: "Ligeså promte havde direktør Lund skaffet søværts materiel til befordring videre frem. Alle på øen værende fiskerbåde og fartøjer blev beordret til Rønne for at deltage i evakueringen, og det var en imponerende flåde af alle slags fartøjer, der i disse dage fyldte Rønne Havn, og det var triste og slagne mennesker, ofte fyldt af snavs og utøj, sultne og pjaltede, som vi så passere fra banen til havnen, hvor de blev proppet flest muligt i hver båd." (Bornholms Museum: DBJ. Historien om Jernbanerne på Bornholm, 2007. Side 143.)
Arne Madsen (1911-1995) beretter, muligvis 10. maj: ”Så kom der meddelelse om, at alle skibe skulle samles ved Rønne i morgen klokken 7.00. For at sejle flygtninge tilbage til Tyskland.” (www.nexoemuseum.com udateret)
Maj 2017 179 Formodentlig afvæbnede tyske soldater på Rønne Havn (med lyse livremme). Muligvis 3 russiske soldater i baggrunden.
Ivar Holm oplyser: Togskinnerne løber fra Rønne H. til dampskibskajen, så det er vel nærmest færgelejet/opmarchfeltet de står på. Lidt over skinnerne ses en fortøjningsring til rutebåden. Til højre ses et vejskilt, der viser til St. Torv og Landevejene. Den høje bygning med tårn er daværende lodsstation (i dag bor der en tandlæge) og foran denne ses Restaurant Hytten. Bygningen cirka midt i billedet er revet ned.
Øjenvidneberetninger om samlingen
af afvæbnede tyske soldater på Rønne Havn
Ingrid Due Nielsen (1935-) fra Sortegård, Aaker, (Ravnsgårdsvejen 1, 3720 Akirkeby) fortæller: De tyske soldater skulle udskibes fra Rønne Havn. Mor og Ingrid cyklede så til Aakirkeby og stillede sig op oven for indgangen til kirkegården (Storegade) ved elektriker Tarp, modsat kirkegårdsmuren. De tyske soldater, uden våben, kom marcherende gennem Aakirkeby, fulgt af en officer, der havde en særlig gangart, han trak på benet. Han må have været krigsskadet. De tyske soldater sang kraftigt, vel sagtens soldatersange. Det lød godt. (Erindringsglimt, Ø-arkivet)
Jørgen Kofoed (1936-) fra Langensgård, Nylars (Rønnevej 128, 3700 Rønne). Da tyskerne skulle væk fra Bornholm, sagde far: "Vi skal ud og se på det." Vi tog derfor ud til havnen og så tyske soldater blive udskibet samlet i fragtbåde. (Erindrigsglimt, Ø-arkivet)
Poul Anton Pedersen ( 1934-), er søn af isenkræmmer Anton Pedersen og Ella Pedersen, født Pelle. Familien boede i 1945-1946 i "Elleshøj", Haslevej 52, 3700 Rønne. Faderen havde forretning i Store Torvegade 42, 3700 Rønne.
Poul Anton Pedersen fortæller: Da tyskerne skulle sejles væk fra Bornholm, var jeg nede på havnepladsen. De tilfangetagne tyskere blev bevogtet af russiske soldater. Jeg så tyskerne spytte efter russerne. Der blev sagt, at i Kolberg ventede togvognene på dem. Togene var placeret, så de kunne køre mod øst. (Erindringsglimt, Ø-arkivet)
Arne Madsen (1911-1995) beretter om muligvis fredag den 11. maj 1945: ”[Der] kom en meget stor flok tyske soldater, der var afvæbnet og skulle til havnen, for at blive sejlet hjem. Om morgenen mødte de både, der var sejlklare, dampere og fiskerbåde, kl. 7.00 begyndte afsejlingen.” […] ”Over middag tog jeg en tur i byen, for at følge indskibningen af tyskere.” […] ”Jeg fortsatte ned til havnen, hvor der var stor aktivitet, kompagni efter kompagni af tyskere ankom. En tremaster samt 40 fiskerbåde lå med dampen oppe. De fleste var allerede fuldt lastede med tyskere og klar til afsejling.[…] Alle både havde det danske flag i agterstavnen. En flåde på et halvt hundrede både er allerede undervejs […]Alle både stak kursen mod syd.” (www.nexoemuseum.com udateret)
Amtmand Paul Christian von Stemann (1881-1966): Den 11. [maj] var alle tilgængelige skibe dirigeret til Rønne og de større skibe, 66´s damper "Østersøen", Østbornholmske "Carl" og redningsdamperen "Vesterhavet", der lå herovre [...]var klar til at sejle. Det var ikke alene alle store og små motorsejlere, men også alle fiskerbådene, der her blev samlet [...]. Det var et betagende syn en morgen fra Helligdommen at se en flotille af fiskerbåde i samlet formation sejle forbi mod Rønne for at hjælpe til med at befri Bornholm. [...] Den næste dag, den 12., var jeg bl.a. inde for at se tyskernes afrejse. [...] Man så tyskerne komme marcherende ubevæbnede bataillonsvis ad vejen fra Sydhavnen og ned ad Havnebakken. [...] Derpå kamperede de på havnen, indtil de blev proppet ombord. Mad til turen måtte de selv have med. [...] Der var store vanskeligheder med at gennemføre konvojerne, idet skibene havde forskellig hastighed og størrelse. Man kunne derfor kun sejle med en fart af 6-8 knob, og det tog herefter 16-18 timer at sejle til Kolberg. En russisk hurtigbåd sejlede foran og en bagved. Ruserne overfyldte faktisk ethvert af skibene med tyskere. Omkring 30-40 på en fiskerbåd var vel taksten. De sad dér ganske flegmatiske, og i motorsejlerne "Østersøen", "Carl"" m.v. blev med hård hånd også lasten overfyldt med tyskere. Jeg tog billeder fra kajen [...]. Jeg tog dem lidt "tilfældigt" og tillige da konvojen sejlede af - oppe fra tyskernes antiluftskytstårn på havnen. [...] Det var et stolt syn at se den store flåde af op imod 100 fartøjer sejle af i små afdelinger. Første afsejling med tyskere skete som sagt lørdag den 12. maj, men allerede søndag morgen [13. maj] kl. 9 vendte de bornholmske skibe tilbage fra Kolberg til Rønne. De medbragte et betydeligt antal russiske tropper med kanoner, forsyninger og materiel. (En dansk Embedsmands Odyssé, II, 1961, side 146-149.)
De bornholmske fiskerbåde vendte tilbage mandag morgen [14.maj] og de havde ikke mindre end ca. 1000 russiske soldater med, udover de vel formentlig 1-2.000 mand, der allerede var ankommet.(En dansk Embedsmands Odyssé, II, 1961, 154.)
Onsdag morgen den 16. maj afsejlede skibene "Ella", "Carl", "Østersøen" m.v. til Kolberg med de sidste 600 tyske soldater, 300 sårede tyskere, der let kunne transporteres, og 300 civile flygtninge. Hermed var borttransporten af tyskere herfra i virkeligheden afsluttet, der manglede nu kun at transportere de svært sårede og de tyskere, som måtte blive fanget i skovene. (En dansk Embedsmands Odyssé, II, 1961, side 169.)
Ivar Holm oplyser: Togskinnerne løber fra Rønne H. til dampskibskajen, så det er vel nærmest færgelejet/opmarchfeltet de står på. Lidt over skinnerne ses en fortøjningsring til rutebåden. Til højre ses et vejskilt, der viser til St. Torv og Landevejene. Den høje bygning med tårn er daværende lodsstation (i dag bor der en tandlæge) og foran denne ses Restaurant Hytten. Bygningen cirka midt i billedet er revet ned.
Øjenvidneberetninger om samlingen
af afvæbnede tyske soldater på Rønne Havn
Ingrid Due Nielsen (1935-) fra Sortegård, Aaker, (Ravnsgårdsvejen 1, 3720 Akirkeby) fortæller: De tyske soldater skulle udskibes fra Rønne Havn. Mor og Ingrid cyklede så til Aakirkeby og stillede sig op oven for indgangen til kirkegården (Storegade) ved elektriker Tarp, modsat kirkegårdsmuren. De tyske soldater, uden våben, kom marcherende gennem Aakirkeby, fulgt af en officer, der havde en særlig gangart, han trak på benet. Han må have været krigsskadet. De tyske soldater sang kraftigt, vel sagtens soldatersange. Det lød godt. (Erindringsglimt, Ø-arkivet)
Jørgen Kofoed (1936-) fra Langensgård, Nylars (Rønnevej 128, 3700 Rønne). Da tyskerne skulle væk fra Bornholm, sagde far: "Vi skal ud og se på det." Vi tog derfor ud til havnen og så tyske soldater blive udskibet samlet i fragtbåde. (Erindrigsglimt, Ø-arkivet)
Poul Anton Pedersen ( 1934-), er søn af isenkræmmer Anton Pedersen og Ella Pedersen, født Pelle. Familien boede i 1945-1946 i "Elleshøj", Haslevej 52, 3700 Rønne. Faderen havde forretning i Store Torvegade 42, 3700 Rønne.
Poul Anton Pedersen fortæller: Da tyskerne skulle sejles væk fra Bornholm, var jeg nede på havnepladsen. De tilfangetagne tyskere blev bevogtet af russiske soldater. Jeg så tyskerne spytte efter russerne. Der blev sagt, at i Kolberg ventede togvognene på dem. Togene var placeret, så de kunne køre mod øst. (Erindringsglimt, Ø-arkivet)
Arne Madsen (1911-1995) beretter om muligvis fredag den 11. maj 1945: ”[Der] kom en meget stor flok tyske soldater, der var afvæbnet og skulle til havnen, for at blive sejlet hjem. Om morgenen mødte de både, der var sejlklare, dampere og fiskerbåde, kl. 7.00 begyndte afsejlingen.” […] ”Over middag tog jeg en tur i byen, for at følge indskibningen af tyskere.” […] ”Jeg fortsatte ned til havnen, hvor der var stor aktivitet, kompagni efter kompagni af tyskere ankom. En tremaster samt 40 fiskerbåde lå med dampen oppe. De fleste var allerede fuldt lastede med tyskere og klar til afsejling.[…] Alle både havde det danske flag i agterstavnen. En flåde på et halvt hundrede både er allerede undervejs […]Alle både stak kursen mod syd.” (www.nexoemuseum.com udateret)
Amtmand Paul Christian von Stemann (1881-1966): Den 11. [maj] var alle tilgængelige skibe dirigeret til Rønne og de større skibe, 66´s damper "Østersøen", Østbornholmske "Carl" og redningsdamperen "Vesterhavet", der lå herovre [...]var klar til at sejle. Det var ikke alene alle store og små motorsejlere, men også alle fiskerbådene, der her blev samlet [...]. Det var et betagende syn en morgen fra Helligdommen at se en flotille af fiskerbåde i samlet formation sejle forbi mod Rønne for at hjælpe til med at befri Bornholm. [...] Den næste dag, den 12., var jeg bl.a. inde for at se tyskernes afrejse. [...] Man så tyskerne komme marcherende ubevæbnede bataillonsvis ad vejen fra Sydhavnen og ned ad Havnebakken. [...] Derpå kamperede de på havnen, indtil de blev proppet ombord. Mad til turen måtte de selv have med. [...] Der var store vanskeligheder med at gennemføre konvojerne, idet skibene havde forskellig hastighed og størrelse. Man kunne derfor kun sejle med en fart af 6-8 knob, og det tog herefter 16-18 timer at sejle til Kolberg. En russisk hurtigbåd sejlede foran og en bagved. Ruserne overfyldte faktisk ethvert af skibene med tyskere. Omkring 30-40 på en fiskerbåd var vel taksten. De sad dér ganske flegmatiske, og i motorsejlerne "Østersøen", "Carl"" m.v. blev med hård hånd også lasten overfyldt med tyskere. Jeg tog billeder fra kajen [...]. Jeg tog dem lidt "tilfældigt" og tillige da konvojen sejlede af - oppe fra tyskernes antiluftskytstårn på havnen. [...] Det var et stolt syn at se den store flåde af op imod 100 fartøjer sejle af i små afdelinger. Første afsejling med tyskere skete som sagt lørdag den 12. maj, men allerede søndag morgen [13. maj] kl. 9 vendte de bornholmske skibe tilbage fra Kolberg til Rønne. De medbragte et betydeligt antal russiske tropper med kanoner, forsyninger og materiel. (En dansk Embedsmands Odyssé, II, 1961, side 146-149.)
De bornholmske fiskerbåde vendte tilbage mandag morgen [14.maj] og de havde ikke mindre end ca. 1000 russiske soldater med, udover de vel formentlig 1-2.000 mand, der allerede var ankommet.(En dansk Embedsmands Odyssé, II, 1961, 154.)
Onsdag morgen den 16. maj afsejlede skibene "Ella", "Carl", "Østersøen" m.v. til Kolberg med de sidste 600 tyske soldater, 300 sårede tyskere, der let kunne transporteres, og 300 civile flygtninge. Hermed var borttransporten af tyskere herfra i virkeligheden afsluttet, der manglede nu kun at transportere de svært sårede og de tyskere, som måtte blive fanget i skovene. (En dansk Embedsmands Odyssé, II, 1961, side 169.)

Maj 2017 180 Formodentlig afvæbnede tyske soldater på Rønne Havn. Muligvis 3 russiske soldater med tasker på ryggen.
Ivar Holm oplyser: Samme sted som tidligere foto, men lidt mere til højre. Skiltet ”Rønne H” – endestationen – vises.
Fem fiskeres øjenvidneberetninger
Der findes 5 øjenvidneberetninger fra bornholmske fiskere, der selv var med på sejladsen til Kolberg.
1) Svend Aage Henriksen (1928-) har fortalt sine erindringer til Bornholms Tidende. Faderens navn var Evald Henriksen (1893-1982). Hans kutter hed "Inga" R 35 fra Allinge. Makkeren, der trådte til på sejladsen til Kolberg i stedet for ejeren, var Svend Holmberg (1917-1966). De to sønner, der var med på sejladsen, var Knud Henriksen (1923- 2017) og Svend Aage Henriksen (1928- ).
Uddrag af Bornholms Tidende 3.6.2021: Jeg kom med på den måde, at jeg som næsten 18-årig fiskede fra Allinge, hvor jeg er opvokset, sammen med min far og min fire år ældre storebror. Vi fiskede sild om sommeren. Det var på min faders fiskerbåd, "Inga" R 35.
Pludselig en dag kom der besked til den bornholmske fiskerflåde. Der kom en besked til samtlige skippere, men det er aldrig gået op for mig hvorfra. Jeg forestiller mig, at det er sket gennem fiskeriforeningen, hvor de fik at vide, at de skulle sejle til Rønne. Og det gjorde vi ligesom de øvrige fiskerbåde.
Det var egentlig min far, min bror og mig, der skulle af sted, men min mor sagde: "Ikke tale om, I skal ikke til Tyskland alle tre." Så min far blev hjemme, og vi fandt en anden i stedet for.
Vi sejlede til Rønne Havn, og der var stuvende fuldt af fiskerbåde. Rønne var jo en rygende ruin, og der var ingen butikker. Vi havde ingen proviant, og alt var rationeret dengang. Men vi fik at vide, at oppe i det, der hed Shell-Parken bag ved biografen, kunne vi købe noget mad. Vi købte noget knækbrød og leverpostej, og det var, hvad vi havde med af forsyninger i de dage.
Så lå vi bare og ventede nede i havnen, og pludselig fik vi en halv snes tyskere ombord. Vi ventede på, om der skete noget, og da vi fik besked på at sejle, fulgte vi bare flokken. Der var et mylder af fiskerbåde, men vi anede ikke præcis, hvor vi skulle hen. Det viste sig at være Kolberg.
Men der var ikke nogen egentlig kaj, da vi kom frem. Vi lå nærmest i en flodudmunding, men vi slap da af med tyskerne, som gik i land, og så fik vi besked på at vente. Det gjorde vi så.
Vi overnattede og næste dag kom der pludselig en hel masse russere, som skulle med os tilbage. Vi fik syv-otte stykker ombord, og gik der og kiggede lidt på hinanden. Og da de andre både begyndte at sejle, sejlede vi med.
Jeg husker en fiskerbåd ved siden af os, som havde en hestevogn stående på tværs, og da båden begyndte at gynge, måtte de skynde sig at surre hestevognen fast. Russerne havde forskelligt grej med.
Tilbage i Rønne afleverede vi russerne, og så fik vi at vide, at nu kunne vi bare sejle hjem. Så vi returnerede til Allinge, og så var det sådan set slut.
Virkningshistorie
Jeg spørger til, hvorfor sejladsen til Kolberg er så lidt kendt. Svend Aage Henriksen har derfor den 20.9. 2021 kontaktet sønnen efter makkeren. Svend Aage Henriksen skriver: Jeg fornemmer, at det bare ikke var noget, man talte om. For dem var det ikke noget interessant. Jeg talte i dag med Svend Ho1mbergs søn, og han har heller aldrig hørt om den specielle begivenhed. (Erindringsglimt, Ø-arkivet)
2) John Jacobsen (1930-2018) har afleveret sine erindringer til Ø-arkivet (uden angivelse af afleveringstidspunkt). Hans forældre var Jenny og fisker Thomas Jacobsen, der boede på Thorkildsvej 2 i Rønne. Faderen havde kutteren "Bjarne" R 125.
John Jacobsen fortæller: Den 10. maj blev alle bornholmske skibe og fiskerfartøjer beordret til Rønne, for at transportere tyske krigsfanger til Kolberg, daværende Tyskland, nuværende Polen. Der var ca. 80 kuttere og skibe, der dannede konvoj til Kolberg.
Ombord på min fars kutter "Bjarne" kom der 37 tyske soldater ombord. Der var redningsudstyr til 3, en redningskrans og 2 veste.
Som besætning var der fiskeskipper Thomas Jacobsen, fisker Hjalmar Bentsen fra Rønne og mig selv, dæksdreng John Jacobsen (knap 15 år).
Der var afgang fra Rønne den 10. maj om formiddagen, og vejret var fint. "Bjarne" havde svært ved at følge med, fordi olien var af meget ringe kvalitet, så motoren satte jævnligt ud. Her anden time skulle tændhovedet renses.
Efter et stykke tid kom "Bjarne" på slæb af en tysk fiskekutter, der var kommet til Rønne med civile flygtninge. Kutteren blev sejlet af de civile flygtninge.
Russiske torpedobåde cirklede hele tiden omkring konvojen hele vejen til Kolberg. Der var en anden kutter, "Mona" af Rønne, der blev taget på slæb af en russisk torpedobåd, og det var de ikke begejstrede for - de havde aldrig sejlet 20-25 knob før.
Der var en tysk officer med ombord på "Bjarne", der blandt andet havde kæmpet på østfronten, han gav mig en kikkert. "Den ska Baruski ikke ha´," sagde han. Kikkerten var bulet og bar tydelige tegn på at have været i kamp. Jeg fik også en pose grønne kaffebønner af ham. Dem ristede min mor på panden derhjemme og lavede kaffe af. Det smagte herligt, sagde min mor og far, men det syntes jeg ikke.
Det tog 12 timer at sejle til Kolberg, så "Bjarne" ankom den 10. maj hen på aftenen. Lige så snart vi ankom, blev de tyske krigsfanger gennet op i kreaturvogne og kørt væk fra havnen. Allerede den 11.maj om aftenen skulle "Bjarne" returnere til Rønne, medbringende 16 russiske soldater, heriblandt en ræverødhåret stabsofficer. Han havde en tromlerevolver i sin side. Jeg kastede flasker ud over skibssiden, og så skød han efter dem. Han ramte 2 ud af 4, så det var vel meget flot.
I John Jacobsens erindringer er indføjet et foto med følgende tekst: Her står han med minister uden portefølje Aksel Larsen den 19. juni 1945.
Blandt de 15 menige soldater, "Bjarne" havde med, kom 3 senere på forsiden af "Russerne og Bornholm". (Udgivet Frihedsbevægelsen paa Bornholm, 1947)
Fototekst: Den russiske soldat bagest til venstre smilede hele tiden, og alle soldaterne var generelt meget venlige og smilende.
"Bjarne" havde stadig problemer med at følge med, og blev derfor slæbt af "Silde-Per" med "Bølgen" fra Tejn. Hjalmar Bentsen sejlede med "Bølgen", så der var kun far og mig som besætning.
Et par timer efter afgang kom der lidt luft, så sejlet blev sat. "Bjarne" ankom til Rønne den 12. maj om morgenen. Da vi ankom til Rønne ville "Silde-Per" have en del af "Bjarnes" olieration, fordi han havde trukket "Bjarne", men det fik han ikke - "Trossen lå slæk i vandet de meste af tiden, så det kan ikke have kostet ekstra olie, " sagde min far, og sådan blev det.
Transporterne fortsatte over flere dage. Der blev transporteret ca. 12.000 krigsfanger, ca. 4.500 civile flygtninge ca. 120 ikke-tyskere til Kolberg - de bornholmske kuttere deltog kun i den første transport. Der kom 7686 russiske soldater til Bornholm.
3) Svend Klausen (1928- efter 2008) har fortalt på en DVD i 2008 om sin tur med Galeasen "Prøven" af Hasle. Skipper var Valgren.
Galeasen hørte over radioen 5.4. 1945 om befrielsen. Skipper sagde: "Vi vender om." Galeasen sejlede så til Rønne.
Da russerne kom, foreslog amtmand von Stemann over for russerne, at det skulle være danskerne, der overtog transporten af tyskerne væk fra Bornholm. Opgaven blev lagt i hænderne på direktør i 1866-selskabet Thorkild Lund og driftbestyrer for de bornholmske jernbaner C. Milner. Der skulle transporteres 12.000 tyske soldater og 4.500 tyske civile.
I periode 12.-16. maj sejlede en konvoj dagligt på op til 90 skibe hver dag.
Galeasen "Prøven" fik cirka 100 afvæbnede tyskere ombord. Vi fik noget hø og nogle sække med rugbrød ombord. Vi fik besked på at sejle ud og vente. Vi anede ikke, hvor vi skulle hen. Kaptajnen fik udleveret en pistol af en russer, selv om ingen ombord kunne bruge den. Vi sejlede så ud. Vi tillod, at tyskerne kom op på dækket. Der var et lokum med kun en spand. Tyskerne var rædselsslagne, så den spand måtte tømmes tit.
En russisk motortorpedobåd styrede vores konvoj. I vores konvoj var vi nok 40-50 skibe. Vi lå allerbagest. Russerne opfordrede os til at sejle hurtigere, men skibet sejlede med maksimal fart kun 7 knob.
Jeg havde hundevagten om natten fra kl. 24.00 til kl.4.00. Jeg havde købt to wienerbrød, som jeg lagde ved kompasset. En tysk soldat kiggede på mig og kiggede på mine wienerbrød. Jeg lukkede haspen op og gav ham det. Kl. 4.00 blev jeg afløst af bedstemanden. Da jeg kom ned i min køje, lå der en guldfyldepen og 60 danske kroner under dynen. Jeg opfattede det som en tak for wienerbrødet.
Vi sejlede så af sted og så land næste morgen. Det var Kolberg. De 100 tyskere kravlede op fra galeasen og blev mødt af bevæbnede russere i en halvkreds på kajen. Angsten lyste ud af deres ansigter.
Fra Kolberg blev der transporteret 6.000-7.000 russere til Bornholm. Vi fik et vel 75-100 russere ombord, deriblandt et helt militærorkester. De spillede en bestemt melodi, som Svend Klausen nynner på DVD ´en.
Virkningshistorie
I 1972 kom der en tysk turist ind i vores restaurant. Han fortalte, at han havde været med galeasen "Prøven" til Kolberg.
Han var arkitekt og hed Helmut Weiler. Han skrev et takkebrev til mig, dateret 18.9.1972. (Brevet findes i Byforeningen.) (Allinge-Sandvig Byforening, udskrift af DVD på Ø-arkivet.)
4) Rasmus Poulsen (født 1921) og hans bror Hans Peter Poulsen (født 1903)havde båden "Dana". (Fortalt af datteren Jonna Ellegård Hansen, Nexø, i 2021.) Hun ejede et foto, som jeg fik lejlighed til at præsentere over for Svend Aage Henriksen. der tilsyneladende er eneste nulevende øjenvidne: Pr. mail 3.7.2021 skriver Svend Aage Henriksen: Det er sådan jeg ser sejladsen for mig med en hel masse både rundt om, så jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at det er et foto fra sejladsen.
Rasmus Poulsen har fortalt sin historie til Karin Harild, Bornholms Tidende, 30.12.1992. Heri fortæller han:
Sammen med sin bror havde han sejlet tyske tropper til Kolberg i det nuværende Polen. Det skete i konvoj med passagerbåde under ledsagelse af russiske motortorpedobåde. Der kunne være tyske undervandsbåde, og fiskerne skulle samle overlevende op, hvis katastrofen indtraf.
De havde også selv tyskere med. De stjal vor proviant, og da vi kom til Kolberg, havde vi ikke noget mad. Der kom en russisk uniformeret kvinde, der talte norsk. Vi klagede vor nød til hende, og hun skaffede noget dansk honning, som russerne havde stjålet fra tyskerne. "De havde stjålet det fra os," fortæller Rasmus Poulsen.
Kolberg flød i lig, men fiskerne så kun, at de tyske krigsfanger blev pænt behandlet af russerne. "I hvert fald, mens vi kiggede på," siger Rasmus Poulsen
5) Helge Werner Jacobsen (Bosiddende i Gartnervangen 25 i Vejviser for 1967).
Børge Kures "En ø i krig" fra Bornholmerens Forlag 1981 genoptrykker en artikel fra Bornholms Tidende (ikke fundet ved elektronisk arkivsøgning). I denne skildrer matros Helge Werner Jacobsen minesprængningen af "Vesterhavet", hvor 11 søfolk fra 1866-selskabet omkom. Han var den eneste fra besætningen , der overlevede. Minesprængningen skete 1. juni 1945.
Helge Werner Jacobsen fortæller: Vi var en konvoj på 18 skibe lige uden for Kolberg. De fleste var gået ind i havnen, og "Vesterhavet" skulle ligge ude og vente på de sidste. Kl. 7.30 var jeg sammen med to andre blevet purret for at tage vagten kl. 8. Det var matroserne Ove Lundgren og Poul Holm, og vi havde regnet med at skulle spise frokost inden vagten, men så bad man os vente, til vi var inde i havnen. Det ville ikke vare så længe.
Vi lå og cirklede rundt i samme bane nogle gange for at vente på de sidste skibe, og da vi havde cirklet 4-5 gange, kom eksplosionen. Styrmand Johannes Dich havde lige givet besked på at gøre klar i bagbords side, og idet jeg bøjer mig ned for at tage en manilla op, gennemrystes skibet, hvorefter jeg i en frygtelig fart blev smidt i vandet og landede vel 35-40 meter fra skibet. Det var fuldstændig væk, da jeg dukkede op af vandet. Jeg så kun en mastetop, men lidt senere fik jeg øje på en af vores flåder og kom op på den. De andre skibe, der endnu var uden for havnen - nemlig galeaserne "Eva" og "Åge" fra Rønne, og "Anne Marie" fra Hasle, kom straks til for at samle overlevende op, men der var ikke mange tilbage.
Ivar Holm oplyser: Samme sted som tidligere foto, men lidt mere til højre. Skiltet ”Rønne H” – endestationen – vises.
Fem fiskeres øjenvidneberetninger
Der findes 5 øjenvidneberetninger fra bornholmske fiskere, der selv var med på sejladsen til Kolberg.
1) Svend Aage Henriksen (1928-) har fortalt sine erindringer til Bornholms Tidende. Faderens navn var Evald Henriksen (1893-1982). Hans kutter hed "Inga" R 35 fra Allinge. Makkeren, der trådte til på sejladsen til Kolberg i stedet for ejeren, var Svend Holmberg (1917-1966). De to sønner, der var med på sejladsen, var Knud Henriksen (1923- 2017) og Svend Aage Henriksen (1928- ).
Uddrag af Bornholms Tidende 3.6.2021: Jeg kom med på den måde, at jeg som næsten 18-årig fiskede fra Allinge, hvor jeg er opvokset, sammen med min far og min fire år ældre storebror. Vi fiskede sild om sommeren. Det var på min faders fiskerbåd, "Inga" R 35.
Pludselig en dag kom der besked til den bornholmske fiskerflåde. Der kom en besked til samtlige skippere, men det er aldrig gået op for mig hvorfra. Jeg forestiller mig, at det er sket gennem fiskeriforeningen, hvor de fik at vide, at de skulle sejle til Rønne. Og det gjorde vi ligesom de øvrige fiskerbåde.
Det var egentlig min far, min bror og mig, der skulle af sted, men min mor sagde: "Ikke tale om, I skal ikke til Tyskland alle tre." Så min far blev hjemme, og vi fandt en anden i stedet for.
Vi sejlede til Rønne Havn, og der var stuvende fuldt af fiskerbåde. Rønne var jo en rygende ruin, og der var ingen butikker. Vi havde ingen proviant, og alt var rationeret dengang. Men vi fik at vide, at oppe i det, der hed Shell-Parken bag ved biografen, kunne vi købe noget mad. Vi købte noget knækbrød og leverpostej, og det var, hvad vi havde med af forsyninger i de dage.
Så lå vi bare og ventede nede i havnen, og pludselig fik vi en halv snes tyskere ombord. Vi ventede på, om der skete noget, og da vi fik besked på at sejle, fulgte vi bare flokken. Der var et mylder af fiskerbåde, men vi anede ikke præcis, hvor vi skulle hen. Det viste sig at være Kolberg.
Men der var ikke nogen egentlig kaj, da vi kom frem. Vi lå nærmest i en flodudmunding, men vi slap da af med tyskerne, som gik i land, og så fik vi besked på at vente. Det gjorde vi så.
Vi overnattede og næste dag kom der pludselig en hel masse russere, som skulle med os tilbage. Vi fik syv-otte stykker ombord, og gik der og kiggede lidt på hinanden. Og da de andre både begyndte at sejle, sejlede vi med.
Jeg husker en fiskerbåd ved siden af os, som havde en hestevogn stående på tværs, og da båden begyndte at gynge, måtte de skynde sig at surre hestevognen fast. Russerne havde forskelligt grej med.
Tilbage i Rønne afleverede vi russerne, og så fik vi at vide, at nu kunne vi bare sejle hjem. Så vi returnerede til Allinge, og så var det sådan set slut.
Virkningshistorie
Jeg spørger til, hvorfor sejladsen til Kolberg er så lidt kendt. Svend Aage Henriksen har derfor den 20.9. 2021 kontaktet sønnen efter makkeren. Svend Aage Henriksen skriver: Jeg fornemmer, at det bare ikke var noget, man talte om. For dem var det ikke noget interessant. Jeg talte i dag med Svend Ho1mbergs søn, og han har heller aldrig hørt om den specielle begivenhed. (Erindringsglimt, Ø-arkivet)
2) John Jacobsen (1930-2018) har afleveret sine erindringer til Ø-arkivet (uden angivelse af afleveringstidspunkt). Hans forældre var Jenny og fisker Thomas Jacobsen, der boede på Thorkildsvej 2 i Rønne. Faderen havde kutteren "Bjarne" R 125.
John Jacobsen fortæller: Den 10. maj blev alle bornholmske skibe og fiskerfartøjer beordret til Rønne, for at transportere tyske krigsfanger til Kolberg, daværende Tyskland, nuværende Polen. Der var ca. 80 kuttere og skibe, der dannede konvoj til Kolberg.
Ombord på min fars kutter "Bjarne" kom der 37 tyske soldater ombord. Der var redningsudstyr til 3, en redningskrans og 2 veste.
Som besætning var der fiskeskipper Thomas Jacobsen, fisker Hjalmar Bentsen fra Rønne og mig selv, dæksdreng John Jacobsen (knap 15 år).
Der var afgang fra Rønne den 10. maj om formiddagen, og vejret var fint. "Bjarne" havde svært ved at følge med, fordi olien var af meget ringe kvalitet, så motoren satte jævnligt ud. Her anden time skulle tændhovedet renses.
Efter et stykke tid kom "Bjarne" på slæb af en tysk fiskekutter, der var kommet til Rønne med civile flygtninge. Kutteren blev sejlet af de civile flygtninge.
Russiske torpedobåde cirklede hele tiden omkring konvojen hele vejen til Kolberg. Der var en anden kutter, "Mona" af Rønne, der blev taget på slæb af en russisk torpedobåd, og det var de ikke begejstrede for - de havde aldrig sejlet 20-25 knob før.
Der var en tysk officer med ombord på "Bjarne", der blandt andet havde kæmpet på østfronten, han gav mig en kikkert. "Den ska Baruski ikke ha´," sagde han. Kikkerten var bulet og bar tydelige tegn på at have været i kamp. Jeg fik også en pose grønne kaffebønner af ham. Dem ristede min mor på panden derhjemme og lavede kaffe af. Det smagte herligt, sagde min mor og far, men det syntes jeg ikke.
Det tog 12 timer at sejle til Kolberg, så "Bjarne" ankom den 10. maj hen på aftenen. Lige så snart vi ankom, blev de tyske krigsfanger gennet op i kreaturvogne og kørt væk fra havnen. Allerede den 11.maj om aftenen skulle "Bjarne" returnere til Rønne, medbringende 16 russiske soldater, heriblandt en ræverødhåret stabsofficer. Han havde en tromlerevolver i sin side. Jeg kastede flasker ud over skibssiden, og så skød han efter dem. Han ramte 2 ud af 4, så det var vel meget flot.
I John Jacobsens erindringer er indføjet et foto med følgende tekst: Her står han med minister uden portefølje Aksel Larsen den 19. juni 1945.
Blandt de 15 menige soldater, "Bjarne" havde med, kom 3 senere på forsiden af "Russerne og Bornholm". (Udgivet Frihedsbevægelsen paa Bornholm, 1947)
Fototekst: Den russiske soldat bagest til venstre smilede hele tiden, og alle soldaterne var generelt meget venlige og smilende.
"Bjarne" havde stadig problemer med at følge med, og blev derfor slæbt af "Silde-Per" med "Bølgen" fra Tejn. Hjalmar Bentsen sejlede med "Bølgen", så der var kun far og mig som besætning.
Et par timer efter afgang kom der lidt luft, så sejlet blev sat. "Bjarne" ankom til Rønne den 12. maj om morgenen. Da vi ankom til Rønne ville "Silde-Per" have en del af "Bjarnes" olieration, fordi han havde trukket "Bjarne", men det fik han ikke - "Trossen lå slæk i vandet de meste af tiden, så det kan ikke have kostet ekstra olie, " sagde min far, og sådan blev det.
Transporterne fortsatte over flere dage. Der blev transporteret ca. 12.000 krigsfanger, ca. 4.500 civile flygtninge ca. 120 ikke-tyskere til Kolberg - de bornholmske kuttere deltog kun i den første transport. Der kom 7686 russiske soldater til Bornholm.
3) Svend Klausen (1928- efter 2008) har fortalt på en DVD i 2008 om sin tur med Galeasen "Prøven" af Hasle. Skipper var Valgren.
Galeasen hørte over radioen 5.4. 1945 om befrielsen. Skipper sagde: "Vi vender om." Galeasen sejlede så til Rønne.
Da russerne kom, foreslog amtmand von Stemann over for russerne, at det skulle være danskerne, der overtog transporten af tyskerne væk fra Bornholm. Opgaven blev lagt i hænderne på direktør i 1866-selskabet Thorkild Lund og driftbestyrer for de bornholmske jernbaner C. Milner. Der skulle transporteres 12.000 tyske soldater og 4.500 tyske civile.
I periode 12.-16. maj sejlede en konvoj dagligt på op til 90 skibe hver dag.
Galeasen "Prøven" fik cirka 100 afvæbnede tyskere ombord. Vi fik noget hø og nogle sække med rugbrød ombord. Vi fik besked på at sejle ud og vente. Vi anede ikke, hvor vi skulle hen. Kaptajnen fik udleveret en pistol af en russer, selv om ingen ombord kunne bruge den. Vi sejlede så ud. Vi tillod, at tyskerne kom op på dækket. Der var et lokum med kun en spand. Tyskerne var rædselsslagne, så den spand måtte tømmes tit.
En russisk motortorpedobåd styrede vores konvoj. I vores konvoj var vi nok 40-50 skibe. Vi lå allerbagest. Russerne opfordrede os til at sejle hurtigere, men skibet sejlede med maksimal fart kun 7 knob.
Jeg havde hundevagten om natten fra kl. 24.00 til kl.4.00. Jeg havde købt to wienerbrød, som jeg lagde ved kompasset. En tysk soldat kiggede på mig og kiggede på mine wienerbrød. Jeg lukkede haspen op og gav ham det. Kl. 4.00 blev jeg afløst af bedstemanden. Da jeg kom ned i min køje, lå der en guldfyldepen og 60 danske kroner under dynen. Jeg opfattede det som en tak for wienerbrødet.
Vi sejlede så af sted og så land næste morgen. Det var Kolberg. De 100 tyskere kravlede op fra galeasen og blev mødt af bevæbnede russere i en halvkreds på kajen. Angsten lyste ud af deres ansigter.
Fra Kolberg blev der transporteret 6.000-7.000 russere til Bornholm. Vi fik et vel 75-100 russere ombord, deriblandt et helt militærorkester. De spillede en bestemt melodi, som Svend Klausen nynner på DVD ´en.
Virkningshistorie
I 1972 kom der en tysk turist ind i vores restaurant. Han fortalte, at han havde været med galeasen "Prøven" til Kolberg.
Han var arkitekt og hed Helmut Weiler. Han skrev et takkebrev til mig, dateret 18.9.1972. (Brevet findes i Byforeningen.) (Allinge-Sandvig Byforening, udskrift af DVD på Ø-arkivet.)
4) Rasmus Poulsen (født 1921) og hans bror Hans Peter Poulsen (født 1903)havde båden "Dana". (Fortalt af datteren Jonna Ellegård Hansen, Nexø, i 2021.) Hun ejede et foto, som jeg fik lejlighed til at præsentere over for Svend Aage Henriksen. der tilsyneladende er eneste nulevende øjenvidne: Pr. mail 3.7.2021 skriver Svend Aage Henriksen: Det er sådan jeg ser sejladsen for mig med en hel masse både rundt om, så jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at det er et foto fra sejladsen.
Rasmus Poulsen har fortalt sin historie til Karin Harild, Bornholms Tidende, 30.12.1992. Heri fortæller han:
Sammen med sin bror havde han sejlet tyske tropper til Kolberg i det nuværende Polen. Det skete i konvoj med passagerbåde under ledsagelse af russiske motortorpedobåde. Der kunne være tyske undervandsbåde, og fiskerne skulle samle overlevende op, hvis katastrofen indtraf.
De havde også selv tyskere med. De stjal vor proviant, og da vi kom til Kolberg, havde vi ikke noget mad. Der kom en russisk uniformeret kvinde, der talte norsk. Vi klagede vor nød til hende, og hun skaffede noget dansk honning, som russerne havde stjålet fra tyskerne. "De havde stjålet det fra os," fortæller Rasmus Poulsen.
Kolberg flød i lig, men fiskerne så kun, at de tyske krigsfanger blev pænt behandlet af russerne. "I hvert fald, mens vi kiggede på," siger Rasmus Poulsen
5) Helge Werner Jacobsen (Bosiddende i Gartnervangen 25 i Vejviser for 1967).
Børge Kures "En ø i krig" fra Bornholmerens Forlag 1981 genoptrykker en artikel fra Bornholms Tidende (ikke fundet ved elektronisk arkivsøgning). I denne skildrer matros Helge Werner Jacobsen minesprængningen af "Vesterhavet", hvor 11 søfolk fra 1866-selskabet omkom. Han var den eneste fra besætningen , der overlevede. Minesprængningen skete 1. juni 1945.
Helge Werner Jacobsen fortæller: Vi var en konvoj på 18 skibe lige uden for Kolberg. De fleste var gået ind i havnen, og "Vesterhavet" skulle ligge ude og vente på de sidste. Kl. 7.30 var jeg sammen med to andre blevet purret for at tage vagten kl. 8. Det var matroserne Ove Lundgren og Poul Holm, og vi havde regnet med at skulle spise frokost inden vagten, men så bad man os vente, til vi var inde i havnen. Det ville ikke vare så længe.
Vi lå og cirklede rundt i samme bane nogle gange for at vente på de sidste skibe, og da vi havde cirklet 4-5 gange, kom eksplosionen. Styrmand Johannes Dich havde lige givet besked på at gøre klar i bagbords side, og idet jeg bøjer mig ned for at tage en manilla op, gennemrystes skibet, hvorefter jeg i en frygtelig fart blev smidt i vandet og landede vel 35-40 meter fra skibet. Det var fuldstændig væk, da jeg dukkede op af vandet. Jeg så kun en mastetop, men lidt senere fik jeg øje på en af vores flåder og kom op på den. De andre skibe, der endnu var uden for havnen - nemlig galeaserne "Eva" og "Åge" fra Rønne, og "Anne Marie" fra Hasle, kom straks til for at samle overlevende op, men der var ikke mange tilbage.
Andenhåndsviden hos familie og venner til de fiskere,
der efterlod en mundtlig fortælling
Per Anders Nielsen (1939-) fra Listed fortæller: "Far og onkel, Harding Nielsen og Niels Peter Nielsen, fik ordre på at møde i Rønne Havn. "Danneborg" var ganske nymalet, så den blev udpeget til at transportere tyske officerer bort fra Bornholm og anløbe Kolberg. I havnen i Kolberg flød der lig rundt i havnen. Retur skulle "Dannebrog" tage russiske officerer med til Bornholm. Niels Peter Nielsen havde et fotografiapparat. Det var ulovligt at fotografere, men han gjorde det alligevel. Under overfarten til Rønne forsvandt en pistol, men det var umuligt at opklare denne forsvinden. Båden havde en høj lønning, nok i knæhøjde.
Fiskerkonerne herhjemme kontaktede amtslægen, fordi de havde hørt, at fiskerne, der havde været med til at transportere flygtninge og tyske soldater til Kolberg og russiske soldater retur, havde været smittet med sygdomme." (Ø-arkivet)
Ansgar Falk (1929-) fra Tejn fortæller: "Da russerne kom til Bornholm skulle alle med fiskerbåde være med til at få tyskerne væk fra Bornholm. Min far gik fri, da hans båd var med halvdæk, og der var ingen kahyt. De bornholmske fiskerbåde samledes i Rønne havn for at sejle til Kolberg i konvoj. Med hjem fik de russere med heste og hestevogne. En 10 tons-båd kunne rumme 7-10 russiske soldater. Da det var små både, fik soldaterne halm at ligge på." (Ø-arkivet)
Gert Finne Ipsen (født 1944) , Hasle, har hørt de voksne tale om sejladsen til Kolberg. Hans far var Ludvig Ipsen (1912-1999) og familien boede i Søndrebæk 4, Hasle. Onkler til Gert Ipsen var Henry Finne (1910- 1967) og Johannes Finne (1902-1974). Faderen havde sammen med sine svogre fiskerbåden RØ 22 ”Danebod” af Hasle.
Faderen og onklerne blev beordret fra Rønne Havn til Kolberg, da russerne ville af med tyskerne. Da de kom til Kolberg, blev de pludselig mødt med våben af russerne. De fik et chok, da de forstod, at de skulle have russere med ombord i deres lille 28 fods båd. Russerne kom med hest og vogn og andet materiel, som de ville havde ned i båden. Fiskerne prøvede at forklare russerne, at det ikke kunne lade sig gøre, men russerne ville ikke høre efter. Midt i båden var der en ”dam”, som blev brugt til opbevaring af fangede fisk. I denne ”dam” var der saltvand. Fiskerne åbnede så løggan (lugen), så alle kunne se, der var vand nede i hullet. Det fik russerne til at holde deres vogn og heste tilbage. Men de fik så 3 russere ombord. Det var en dame (kvindelig soldat), en almindelig soldat og en, der lignede en mongol. Mongolen ville de to andre ikke have noget med at gøre, så han lagde sig helt oppe i stævnen og lå der under hele sejladsen til Rønne. De to andre lå ved styrehuset i et luk-af under dæk ved maskinen. Fiskerne prøvede at få de to til at acceptere, at mongolen skulle have en bedre placering, men de ville ikke høre efter. De havde pistoler. Muligvis var ”Danebod” i Kolberg kun en gang.
Ivar Holm har fundet data på RØ 22 "Danebod" i Fiskeriårbogen fra 1945 (Bornholms Museum): 7,76 brt. Det er ikke noget stort fartøj, men ganske almindeligt inden for datidens bornholmske fiskeri. Gert Ipsen og Ivar Holm mener, at længden i vandlinjen nok var 28 fod (ca. 8,50 meter). Det begrænser selvfølgelig bådens kapacitet som passagerbåd.
Kaj Lund-Hansen (1942- ) fortæller: "Kutterne fra Nexø og Snogebæk deltog også i transporten af tyskere til Kolberg. Fra fem brødre West i Snogebæk har Kaj Lund-Hansen hørt, at de transporterede soldater og flygtninge. Kolberg lå i ruiner, men der var jernbanevogne, hvor brødrene West fik indtrykket af, at de mennesker, de kom med, blev sendt til Sibirien." (Ø-arkivet)
Orla Jensen (født i 1936) fortæller: Svigerfaderen var Emil Munk i Tejn (født ca. 1900). Han ejede fiskekutteren "Giffen", RØ 1. Svigerfaderen har fortalt, at han først sejlede med tyskere fra Rønne og bagefter med russere, der havde møbler og meget andet med. Orla Jensen mener, at han sejlede en gang, højst to gange. Fortællingen kom frem i en ganske almindelig samtale inden for familien. Emil Munk havde en makker fra Tejn, muligvis hed han Christensen. (Erindringsglimt, Ø-arkivet)
Carl Aage Reuss (født i 1936) fortæller: Mosters mand var fisker i Hasle. Han hed Kristian Finne og boede på havnebakken (Havnegade 5 i Vejviser for 1944) og havde en båd, der blev ejet af to brødre og endnu en, der hed Pihl (Muligvis Hans Peter Pihl, Søndergade 11 i Vejviser for 1944.). Båden hed vist nok "Rosa". Carl Aage Reuss har senere været med ude at fiske i denne båd. Onklen har engang fortalt om sejladsen til Kolberg. Båden blev trukket af en motortorpedobåd, der trak så stærkt, så forstævnen kom ned under vandlinjen.
Vi taler om, at emnet Kolberg er meget sparsomt belyst i den historiske litteratur. Vi taler derfor om, hvorfor fiskerne ikke har talt mere om det. Carl Aage Reuss forklarer: "Fiskerne er Gudfrygtige folk. De fik pligt til at sejle, men det, de erfarede, var ikke noget at være stolt af."
Vi taler derefter om amtmand von Stemann, hvor jeg ved, at russernes ordre til fiskerne gik gennem ham. Carl Aage Reuss siger, at amtmanden aldrig blev omtalt dårligt. Derimod kender han til rygterne om amtmanden. De gik ud på, at han drak sammen med russerne, og at russerne forlod Bornholm, fordi amtmanden vandt over russerne i et kortspil! (Ø-arkivet)
Erik Madsen født i 1941) fortæller: Jeg har hørt fisker Johannes Vang (Nørresand, Gudhjem, i Vejviser for 1944) fortælle om sejladsen til Kolberg, hvor de transporterede tyskere, både soldater og civile flygtning, til Kolberg. Johannes Vangs båd hed ”Nurmi”, opkaldt efter den finske langdistanceløber Paava Nurmi. (Erindringsglimt, Ø-arkivet)
Peter Hansen (født1939) har været postbud og er blevet budt på en kop kaffe. Under samtaler mellem voksne har han flere gange fået oplysninger om fiskernes sejlads til Kolberg. Flagføringen var meget vigtig, fordi sejladsen kunne være farlig, hvis en angribende part misforstod situationen. Under sejladsen var der meget strenge regler, der skulle overholdes. Man sejlede i en kolonne, og risikerede livet, hvis man brød ud af kolonnen. (Erindringsglimt, Ø-arkivet)
Else Marie Juul skriver den 13. maj 1945 fra Aakirkeby:" Hvad skal alle Russerne, som i dag kom med Damperen tilbage fra Kolberg, her, og de fører baade Køer, Faar og alt muligt gammelt Skrammel med sig.[...] De siger nok, at de kun skal være her, til Tyskerne er helt væk, men man kan slet ikke tro noget i denne Tid." (Ø-arkivet)
Driftbestyrer C.Milner (.....) beretter: "I modsat retning strømmede nu russerne til øen i store dampere, fyldt med alskens pik og pak, heste og køretøjer, halm og besynderligt krigsbytte, bestående af røde plydssofaer m.v. , som soldaterne førte med sig. [...] Efter 14 dages forløb fik vi banerne i gang." (Bornholms Museum: DBJ. Historien om Jernbanerne på Bornholm, 2007. Side 143.)
Amtslæge Svend Edvard Kofoed (1897-1972) beretter om pinsen 1945 [20-21. maj]:"Ved pinsebesøg på Christianshøj i Almindingen startedes en indsamling af lusede klæder som flød rundt. De blev omgående brændt, og børnene morede sig. Klæderne blev samlet op med spidse kæppe."( 30 dage, 1950. Privattryk, side 35.) Tilsyneladende er det lykkedes at transportere samtlige tyske flygtninge bort fra Almindingen inden pinse.
Amtslæge Svend Edvard Kofoed (1897-1972) beretter om 14.maj 1945: ”De steder i Rønne, hvor der har været tyske flygtninge eller sårede, efterså jeg kritisk. […] Der var et frygteligt svineri alle vegne, og der [var] intet forsøg gjort på at ømme op. På statsskolen lå en bunke på flere vognmandslæs […]” (Svend E. Kofoed: tredive dage. Privattryk, 1950, side 31.)
Amtslæge Svend Edvard Kofoed (1897-1972) beretter om 14. maj 1945 og 15. maj 1945: ” Det går nu stærkt med at føre tyskerne til Colberg.” ”Alt, hvad der kan fremskaffes af dampere, småskibe og flere hundrede fiskekuttere sejler nu fuldt lastede til Colberg med tyskere.” Om perioden 17. maj til 30. maj beretter han: ”Der berettes om frygtelige tilstande i Colberg og et par hundrede sømænd, som sejler derned med tyskere, er gratis vaccineret med blandingsvaccine.” Han beretter efter 1. juni: […]” Dr. Chekoff omkom den 1. juni ved ”Vesterhavet”s minesprængning, da han rejste til Colberg […].”(Svend E. Kofoed: Tredive dage. Privattryk, 1950 ,side 31 og side 32 og side 34, side 35.)
Alex Mogensen (1940-) fra Kaggård i Rutsker (Borrelyngvej 41, 3790 Hasle) fortæller: "En medarbejder ved dampskibsselskabet "66" fortalte, at da tyskerne blev udskibet efter kapitulationen, tog de cykler med sig. I Rønne Havn kom han til at se på, at hans cykel blev taget med til Kolberg! "(Ø-arkivet)
Ivar Holm (1944-) fortæller: Eneste overlevende fra "Vesterhavet" 1.6.1945 i Kolberg var Helge Jacobsen, som Ivar Holm har kendt personligt. Ivar Holm mener, at han overlevede ved at flyde på sin fjerdyne. Han var gift med Magda Rømer, der var ud af en sømandsfamilie i Hasle. Ludvig Ipsen og hans to brødre fra Hasle havde båden "Danebod" Hans søn var Gert, som var og er kammerat til Ivar Holm. Denne Ludvig Ipsen har fortalt drengene om dengang han sejlede fra Kolberg til Rønne med russiske soldater og deres ragelse.(Ø-arkiv)
der efterlod en mundtlig fortælling
Per Anders Nielsen (1939-) fra Listed fortæller: "Far og onkel, Harding Nielsen og Niels Peter Nielsen, fik ordre på at møde i Rønne Havn. "Danneborg" var ganske nymalet, så den blev udpeget til at transportere tyske officerer bort fra Bornholm og anløbe Kolberg. I havnen i Kolberg flød der lig rundt i havnen. Retur skulle "Dannebrog" tage russiske officerer med til Bornholm. Niels Peter Nielsen havde et fotografiapparat. Det var ulovligt at fotografere, men han gjorde det alligevel. Under overfarten til Rønne forsvandt en pistol, men det var umuligt at opklare denne forsvinden. Båden havde en høj lønning, nok i knæhøjde.
Fiskerkonerne herhjemme kontaktede amtslægen, fordi de havde hørt, at fiskerne, der havde været med til at transportere flygtninge og tyske soldater til Kolberg og russiske soldater retur, havde været smittet med sygdomme." (Ø-arkivet)
Ansgar Falk (1929-) fra Tejn fortæller: "Da russerne kom til Bornholm skulle alle med fiskerbåde være med til at få tyskerne væk fra Bornholm. Min far gik fri, da hans båd var med halvdæk, og der var ingen kahyt. De bornholmske fiskerbåde samledes i Rønne havn for at sejle til Kolberg i konvoj. Med hjem fik de russere med heste og hestevogne. En 10 tons-båd kunne rumme 7-10 russiske soldater. Da det var små både, fik soldaterne halm at ligge på." (Ø-arkivet)
Gert Finne Ipsen (født 1944) , Hasle, har hørt de voksne tale om sejladsen til Kolberg. Hans far var Ludvig Ipsen (1912-1999) og familien boede i Søndrebæk 4, Hasle. Onkler til Gert Ipsen var Henry Finne (1910- 1967) og Johannes Finne (1902-1974). Faderen havde sammen med sine svogre fiskerbåden RØ 22 ”Danebod” af Hasle.
Faderen og onklerne blev beordret fra Rønne Havn til Kolberg, da russerne ville af med tyskerne. Da de kom til Kolberg, blev de pludselig mødt med våben af russerne. De fik et chok, da de forstod, at de skulle have russere med ombord i deres lille 28 fods båd. Russerne kom med hest og vogn og andet materiel, som de ville havde ned i båden. Fiskerne prøvede at forklare russerne, at det ikke kunne lade sig gøre, men russerne ville ikke høre efter. Midt i båden var der en ”dam”, som blev brugt til opbevaring af fangede fisk. I denne ”dam” var der saltvand. Fiskerne åbnede så løggan (lugen), så alle kunne se, der var vand nede i hullet. Det fik russerne til at holde deres vogn og heste tilbage. Men de fik så 3 russere ombord. Det var en dame (kvindelig soldat), en almindelig soldat og en, der lignede en mongol. Mongolen ville de to andre ikke have noget med at gøre, så han lagde sig helt oppe i stævnen og lå der under hele sejladsen til Rønne. De to andre lå ved styrehuset i et luk-af under dæk ved maskinen. Fiskerne prøvede at få de to til at acceptere, at mongolen skulle have en bedre placering, men de ville ikke høre efter. De havde pistoler. Muligvis var ”Danebod” i Kolberg kun en gang.
Ivar Holm har fundet data på RØ 22 "Danebod" i Fiskeriårbogen fra 1945 (Bornholms Museum): 7,76 brt. Det er ikke noget stort fartøj, men ganske almindeligt inden for datidens bornholmske fiskeri. Gert Ipsen og Ivar Holm mener, at længden i vandlinjen nok var 28 fod (ca. 8,50 meter). Det begrænser selvfølgelig bådens kapacitet som passagerbåd.
Kaj Lund-Hansen (1942- ) fortæller: "Kutterne fra Nexø og Snogebæk deltog også i transporten af tyskere til Kolberg. Fra fem brødre West i Snogebæk har Kaj Lund-Hansen hørt, at de transporterede soldater og flygtninge. Kolberg lå i ruiner, men der var jernbanevogne, hvor brødrene West fik indtrykket af, at de mennesker, de kom med, blev sendt til Sibirien." (Ø-arkivet)
Orla Jensen (født i 1936) fortæller: Svigerfaderen var Emil Munk i Tejn (født ca. 1900). Han ejede fiskekutteren "Giffen", RØ 1. Svigerfaderen har fortalt, at han først sejlede med tyskere fra Rønne og bagefter med russere, der havde møbler og meget andet med. Orla Jensen mener, at han sejlede en gang, højst to gange. Fortællingen kom frem i en ganske almindelig samtale inden for familien. Emil Munk havde en makker fra Tejn, muligvis hed han Christensen. (Erindringsglimt, Ø-arkivet)
Carl Aage Reuss (født i 1936) fortæller: Mosters mand var fisker i Hasle. Han hed Kristian Finne og boede på havnebakken (Havnegade 5 i Vejviser for 1944) og havde en båd, der blev ejet af to brødre og endnu en, der hed Pihl (Muligvis Hans Peter Pihl, Søndergade 11 i Vejviser for 1944.). Båden hed vist nok "Rosa". Carl Aage Reuss har senere været med ude at fiske i denne båd. Onklen har engang fortalt om sejladsen til Kolberg. Båden blev trukket af en motortorpedobåd, der trak så stærkt, så forstævnen kom ned under vandlinjen.
Vi taler om, at emnet Kolberg er meget sparsomt belyst i den historiske litteratur. Vi taler derfor om, hvorfor fiskerne ikke har talt mere om det. Carl Aage Reuss forklarer: "Fiskerne er Gudfrygtige folk. De fik pligt til at sejle, men det, de erfarede, var ikke noget at være stolt af."
Vi taler derefter om amtmand von Stemann, hvor jeg ved, at russernes ordre til fiskerne gik gennem ham. Carl Aage Reuss siger, at amtmanden aldrig blev omtalt dårligt. Derimod kender han til rygterne om amtmanden. De gik ud på, at han drak sammen med russerne, og at russerne forlod Bornholm, fordi amtmanden vandt over russerne i et kortspil! (Ø-arkivet)
Erik Madsen født i 1941) fortæller: Jeg har hørt fisker Johannes Vang (Nørresand, Gudhjem, i Vejviser for 1944) fortælle om sejladsen til Kolberg, hvor de transporterede tyskere, både soldater og civile flygtning, til Kolberg. Johannes Vangs båd hed ”Nurmi”, opkaldt efter den finske langdistanceløber Paava Nurmi. (Erindringsglimt, Ø-arkivet)
Peter Hansen (født1939) har været postbud og er blevet budt på en kop kaffe. Under samtaler mellem voksne har han flere gange fået oplysninger om fiskernes sejlads til Kolberg. Flagføringen var meget vigtig, fordi sejladsen kunne være farlig, hvis en angribende part misforstod situationen. Under sejladsen var der meget strenge regler, der skulle overholdes. Man sejlede i en kolonne, og risikerede livet, hvis man brød ud af kolonnen. (Erindringsglimt, Ø-arkivet)
Else Marie Juul skriver den 13. maj 1945 fra Aakirkeby:" Hvad skal alle Russerne, som i dag kom med Damperen tilbage fra Kolberg, her, og de fører baade Køer, Faar og alt muligt gammelt Skrammel med sig.[...] De siger nok, at de kun skal være her, til Tyskerne er helt væk, men man kan slet ikke tro noget i denne Tid." (Ø-arkivet)
Driftbestyrer C.Milner (.....) beretter: "I modsat retning strømmede nu russerne til øen i store dampere, fyldt med alskens pik og pak, heste og køretøjer, halm og besynderligt krigsbytte, bestående af røde plydssofaer m.v. , som soldaterne førte med sig. [...] Efter 14 dages forløb fik vi banerne i gang." (Bornholms Museum: DBJ. Historien om Jernbanerne på Bornholm, 2007. Side 143.)
Amtslæge Svend Edvard Kofoed (1897-1972) beretter om pinsen 1945 [20-21. maj]:"Ved pinsebesøg på Christianshøj i Almindingen startedes en indsamling af lusede klæder som flød rundt. De blev omgående brændt, og børnene morede sig. Klæderne blev samlet op med spidse kæppe."( 30 dage, 1950. Privattryk, side 35.) Tilsyneladende er det lykkedes at transportere samtlige tyske flygtninge bort fra Almindingen inden pinse.
Amtslæge Svend Edvard Kofoed (1897-1972) beretter om 14.maj 1945: ”De steder i Rønne, hvor der har været tyske flygtninge eller sårede, efterså jeg kritisk. […] Der var et frygteligt svineri alle vegne, og der [var] intet forsøg gjort på at ømme op. På statsskolen lå en bunke på flere vognmandslæs […]” (Svend E. Kofoed: tredive dage. Privattryk, 1950, side 31.)
Amtslæge Svend Edvard Kofoed (1897-1972) beretter om 14. maj 1945 og 15. maj 1945: ” Det går nu stærkt med at føre tyskerne til Colberg.” ”Alt, hvad der kan fremskaffes af dampere, småskibe og flere hundrede fiskekuttere sejler nu fuldt lastede til Colberg med tyskere.” Om perioden 17. maj til 30. maj beretter han: ”Der berettes om frygtelige tilstande i Colberg og et par hundrede sømænd, som sejler derned med tyskere, er gratis vaccineret med blandingsvaccine.” Han beretter efter 1. juni: […]” Dr. Chekoff omkom den 1. juni ved ”Vesterhavet”s minesprængning, da han rejste til Colberg […].”(Svend E. Kofoed: Tredive dage. Privattryk, 1950 ,side 31 og side 32 og side 34, side 35.)
Alex Mogensen (1940-) fra Kaggård i Rutsker (Borrelyngvej 41, 3790 Hasle) fortæller: "En medarbejder ved dampskibsselskabet "66" fortalte, at da tyskerne blev udskibet efter kapitulationen, tog de cykler med sig. I Rønne Havn kom han til at se på, at hans cykel blev taget med til Kolberg! "(Ø-arkivet)
Ivar Holm (1944-) fortæller: Eneste overlevende fra "Vesterhavet" 1.6.1945 i Kolberg var Helge Jacobsen, som Ivar Holm har kendt personligt. Ivar Holm mener, at han overlevede ved at flyde på sin fjerdyne. Han var gift med Magda Rømer, der var ud af en sømandsfamilie i Hasle. Ludvig Ipsen og hans to brødre fra Hasle havde båden "Danebod" Hans søn var Gert, som var og er kammerat til Ivar Holm. Denne Ludvig Ipsen har fortalt drengene om dengang han sejlede fra Kolberg til Rønne med russiske soldater og deres ragelse.(Ø-arkiv)

Maj 2017 203 Tilsyneladende tyske civile flygtninge, antagelig på Rønne Havn. De står med madspande i kø, vel sagtens og venter på madudlevering. I køen ses vel nok 25 kvinder, 2 børn og 2 mænd. Den ene mand med hat, den anden mand med store støvler. Jeg kender til to organisationer, der udførte humanitært arbejde over for flygtninge: Røde Kors og Danske Kvinders Beredskab (kaldet DKB).
Fiskernes oplevelser kan reddes
Fem fiskere har i tide fortalt deres oplevelser. Men familiemedlemmer og venner har også viden mellem højre øre og venstre øre. En simpel optælling af andenhåndsvidnerne siger, at 10 nulevende har bidraget til at kaste lys over, hvad der skete på Østersøen i maj 1945. Det er Per Nielsen, Ansgar Falk, Gert Ipsen, Kaj Lund-Hansen, Orla Jensen, Carl Aage Reuss, Erik Madsen, Peter Hansen, Alex Mogensen og Ivar Holm.
En simpel analyseviser, at fiskernes oplevelser falder uden for de traditionelle historiske kilder. Ann-Vibeke Knudsen har på www.roennebyarkiv.com søgeordet "borttransport". Her har hun lagt sider af Rønne Havns dagbog på nettet. Den historiske kilde dokumenterer følgende skibes medvirken i sejladserne til Kolberg: "Østersøen", "Ella", "Carl", "Vesterhavet", galeaserne "Prøven", "Eva" og "Aage".
Men der står ikke et muk om fiskerkutterne. Ingen steder i protokollen står "Inga", "Bjarne", "Mona", "Bølgen", "Dana", "Anne Marie" "Dannebrog", "Danebod", "Giffen", "Rosa" og "Nurmi". Kun efterkommerne kan sikre, at fiskernes sejladser bliver nedskrevet.
Henvendelser kan ske til [email protected] mobil 29645133 eller til Bornholms Ø-arkiv.

I Maj 2017 204 Rønne Havn. På kajen muligvis 2 russiske soldater. På kajen yderligere 2 personer og nogle cykler. I havnen ligger længst til venstre en fiskerbåd med en civil person med flettede seler. Antagelig en bornholmsk fisker. Midt i billedet ved kajkanten en fiskerbåd stuvende fuld af mennesker. Der ses 3 Dannebrogsflag. I baggrunden et større skib, muligvis med kraner, muligvis bombeskadet. På den fjernere kaj ses bombeskadet pakhus.
Ivar Holm oplyser: Ved midtermolen ses en ”torpedojager” måske en af dem russerne ankom med, men det kan også være et tysk efterladenskab. Ved det nybombede Øernes-pakhus, ses en tremaster skonnert med danske identitetsmærker på siden. Det er ikke den tremastede skonnert, som jeg kender fra krigens tid, men den kan selvfølgelig være hjemskrevet andre steder end på Bornholm. I Sydhavnen ligger ”66”s ”Rotna” oplagt. Man havde problemer med at skaffe dieselolie. Togskinnerne ligger stadig i dampskibskajen.
Foto af fiskekutteren RØ 22 ”Danebrog”, affotograferet af Ivar Holm.
Fiskekutteren SE 188 ”Dana”, der var ejet af Rasmus Poulsen. Foto stammer fra Jonna Ellagård Hansen, Nexø.